Rebild og omegn

Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS

Kundereaktioner på ændret sortiment, ændret selskabsnavn samt ny majoritetsejers forretningsplan betyder, at de himmelblå biler med den velkendte klokkeklang atter og alene hedder Hjem-IS. Med udgangspunkt i det danske ismejeri i Thy bliver danskerne atter mødt af en Hjem-IS-bil, hvor der er mere plads til flere iskolde is-favoritter og mixpakker suppleret med snack, pizza og måltider. Alle digitale platforme hedder igen Hjem-IS. Vækststrategien for Hjem-IS og Food Union fortsætter.

Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Af Redaktion 22. marts 2024

Hjem-IS er et stærkt brand, som er forbundet med både ismagi og en stor portion nostalgi. De mange kundereaktioner på introduktion af et nyt selskabsnavn og navnehierarki for fire måneder siden, og efterspørgsel efter flere is-favoritter har skabt eftertanke.

I januar fik Food Union og dermed Hjem-IS ny majoritetsejer. De har lyttet til kunderne og vil fokusere på kernekompetencerne inden for is fra det danske ismejeri i Thy. Og navnet Hjem-IS vinder. Det skal fremover atter stå alene på selskabets godt 130 biler og digitale platforme.

Torben Meng, Nordic General Manager, Premier IS og Hjem-IS siger: Når klokken ringer, skal vi lytte til vores kunder og reagere. Hjem-IS er et stærkt brand, som har leveret ismagi siden 1976 og bragt en stor portion nostalgi direkte hjem til vores kunder. Vi skal hedde Hjem-IS. Det var ikke et godt valg at skelne mellem selskabsnavn og Hjem-IS. Vi skal ikke have et navnehierarki. Vi hedder Hjem-IS.

Han fortsætter:

De strategiske tiltag omkring digitalisering, levering, fleksibilitet samt øget helårs- og forbrugerrelevans fortsætter, og vores igangværende vækstrejse tager udgangspunkt i vores kernekompetencer, unikke kundeservice og levering på de danske gader og stræder.

Flere iskolde klassikere er tilbage

Is kommer igen til at fylde mere på Hjem-IS bilen. Flere efterspurgte is-klassikere er allerede tilbage og Hjem-IS mixpakker er meget populære. Derfor får is-klassikerne og mixpakkerne mere plads på menukortet på Hjem-IS-bilens klassiske bagsmæk.

Især tre is-favoritter har især været savnet: Sommerstang, Salmiakstang og Sorbella. De bliver igen leveret med det samme brede smil og unikke service direkte hjem til fryseren uden brug af mellemled. I den kommende tid vender flere is-klassikere tilbage i sortimentet sammen med nye mixpakker.

Torben Meng afslutter: Vi glæder os at bringe mere is-magi og eventyr ud til isglade danskere. Vi lytter til vores kunder og konklusionen er klar. Mere Hjem-IS.

Udover kvalitets-is fra det danske ismejeri i Thy har Hjem-IS-bilen fortsat snacks, pizzaer og andre måltider med. Det har Hjem-IS haft siden 2008.

Mariagerfjord fører an i beskyttelsen af drikkevandet, mens Aalborg og Rebild risikerer sanktioner

Læs også: Mariagerfjord fører an i beskyttelsen af drikkevandet, mens Aalborg og Rebild risikerer sanktioner

Politi og kommune samarbejder: Ny aftale skal øge trygheden i et af Nordjyllands boligområder

Læs også: Politi og kommune samarbejder: Ny aftale skal øge trygheden i et af Nordjyllands boligområder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler