Venstresving gik galt på Hobrovej

6. december 2023
Venstresving gik galt på Hobrovej

I går eftermiddags skete der et færdselsuheld på Hobrovej i Støvring. Et venstresving gik galt. Det oplyser Politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Kl. 17.16 ommer en 42-årig kvinde fra Arden kørende ad Hobrovej i sydlig retning. Her vil hun ved Buderupholmvej foretage et venstresving, men overser muligvis en modkørende bilist, der kører ad samme vej i nordgående retning.

– Det forårsager derfor et sammenstød med den anden bil, der blev ført af en 62-årig mand fra Støvring. Manden klagede efterfølgende over smerter fra ryggen og blev kørt på Aalborg Universitetshospital til undersøgelse.