Del på Facebook   Print siden

Velgørende Stafet i Rebild overgik alle forventninger

Rebild og omegn
Fredag 15. oktober 2021 kl. 17:00

Velgørende Stafet i Rebild overgik alle forventninger
Stafet For Livet Rebild indsamlede i alt 157.606 kr. i 2021. Pengene går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og oplysning. Foto: Stafet For Livet Rebild


Af Lone K. Hansen

Velgørende Stafet i Rebild overgik alle forventninger

Det første Stafet For Livet-arrangement i Rebld Kommune blev en milepæl i områdets indsats for kræftsagen, efter det lykkedes at samle et beløb ind langt over det forventede.

"Ja, nu kan vi jo roligt sige til hinanden, at vi har 150.000 gode grunde til at gøre det igen næste år." Leon Sebbelin er ét stort smil over dét beløb, Stafet For Livet Rebild 11. september 2021 formåede at samle sammen til Kræftens Bekæmpelse: 157.606 kr. for at være helt præcis.

Borgmesteren i Rebild Kommune har fra begyndelsen været ambassadør for den nye lokale udgave af det landskendte event, der samler ind til forskning, patientstøtte og oplysning.

"Jeg tog selv min tørn på ruten sammen med byrådets hold, og jeg kunne se, hvordan folk i alle aldersgrupper og livssituationer knoklede for at samle penge ind. At vi fra Rebild i sidste ende kan sende så stort et beløb til gavn for kræftsagen, det er meget overvældende faktisk. Det er en milepæl i områdets engagement i kræftsagen, som vi skal være stolte af," siger borgmester Leon Sebbelin.

For hver runde, én af de flere hundrede deltagere løb, klingede kasseapparatet til gavn for den gode sag takket være bl.a. arrangementets rundesponsorer. Da dagen var ovre, blev det annonceret, at 105.000 kr. var samlet ind, men dét skøn viste sig hurtigt at være for småt, da de frivillige bag stafetten gik i gang med en grundig gennemregning.

"Det skyldes jo, at vi også havde en afdeling af stafetten tidligere på dagen i Nørager, og vi endte med samlet at have 325 deltagere, når alt er talt med. Derudover har vi oplevet en helt utrolig, hjertevarm deltagelse fra det lokale erhvervsliv, deltagerne har været flittige til at være med i konkurrencer på dagen, købe lysposer, osv.," forklarer Hansi Petersen, formand for Stafet For Livets lokale styregruppe i Rebild.

Arrangementet startede allerede tidligt på formiddagen i ly af Rebild Bakker, da holdene stillede telte og pavillioner op, og dem fik de desværre brug for. Vejrguderne sendte en del vådt ned over deltagerne, der dog trodsede elementerne for at opnå det høje beløb til slut. Dagen igennem var der konkurrencer, fokus på oplysning om forebyggelse af kræft og hyldest af fighterne - personer, der har eller har haft kræft.

Dagen sluttede med en lysceremoni om aftenen, hvor oplyste lysposer,
stemningsfuld musik, fællessang og en tale fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, dannede rammen.

"Alt i alt oplevede jeg det som en kæmpe succes. Både i mit virke som ambassadør og deltager. Men der er virkelig også nogle frivillige, der har knoklet ekstremt hårdt for at få det op at stå, så stor tak til dem," siger Leon Sebbelin.

Arbejdet med Stafet For Livet Rebild 2022 er gået i gang, og der er i den grad plads til alle, der vil give en hånd med iflg. formanden:

"Der er bestemt mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel. Om du har lyst til organisering, at hjælpe med at finde sponsorer, at få budskabet ud over rampen på f.eks. sociale medier, ja, så finder vi hurtigt noget, du kan tage ansvar for. Alle skal være velkomne, for det er et stort arrangement, og vi har brug for flere hænder og hoveder," understreger formanden.

FAKTABOKS:
- Stafet For Livet Rebild indsamlede i alt 157.606 kr. i 2021. Pengene går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og oplysning.
- Det var allerførste gang Stafet For Livet blev afholdt i Rebild Kommune.
- Hvis du vil være med til at gøre en forskel som frivillig, kan du kontakte Stafet For Livet Rebild via Facebook-siden eller skrive til formand Hansi Petersen på mail: hansi@hanside.dk


Dagen sluttede med en lysceremoni om aftenen, hvor oplyste lysposer, stemningsfuld musik, fællessang og en tale fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, dannede rammen. Foto: Stafet For Liver Rebild


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Rebild og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Rebild havde kun 88
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Rebild havde kun 88
Rebild og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Rebild og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Rebild og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Rebild og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Rebild og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Rebild og omegn
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Rebild og omegn
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Rebild og omegn
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Rebild og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required