Alarm 112

Værktøj stjålet fra Folkevogn Transporter på Dalumvej

Redaktion
Af Redaktion 8. marts 2024

Politiet modtog i går en anmeldelse om tyveri fra varebil i Suldrup. Det er dog sket i perioden mellem 26. februar og 27. februar, men anmeldt i går. Det oplyser Politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– På Dalumvej i Hyllested ved Suldrup har ukendte gerningspersoner brudt ind i en varebil. Herfra er der stjålet værktøj af mærket Milwaukee til en værdi af 15.000 kr.

Har man set noget i forbindelse med indbruddet i denne Folkevogn Transporter på Dalumvej, hører politiet gerne om det på telefon 114.