Universitet erkender alvorlig fejl i beregninger: Nu kræver fødevarebranchen svar fra ministeren

En fejl i beregningerne bag den nye kvælstofregulering har skabt bekymring i dansk landbrug og fødevareproduktion.

Tirsdag aften den 13. oktober erkendte Aarhus Universitet, at der var en teknisk fejl i et datasæt, som indgår i grundlaget for de nye regler om landbrugets udledning af kvælstof.

Det skete, efter at universitetet tidligere havde gennemgået beregningerne og meddelt, at der ikke var fundet fejl.

Nu kræver brancheorganisationen FødevareDanmark svar fra minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S).

Fejl blev først afvist

Det var SEGES Innovation, der i sidste uge gjorde opmærksom på mulige fejl i beregningerne.

Aarhus Universitet gennemgik herefter tallene, men fandt i første omgang ikke fejl. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø erklærede beregningerne for retvisende.

Ved en tredje gennemgang fandt universitetets forskere imidlertid en teknisk fejl i måden, husdyrgødning var indregnet på.

Fejlen vedrører beregninger for vårbyg med efterafgrøder og kan især få betydning på landbrugsarealer, hvor der anvendes meget husdyrgødning.

Universitetet forklarer, at fejlen var vanskelig at opdage på grund af komplekse data og ændringer i beregningsmodellen.

Universitetet beklager fejlen

Hos Aarhus Universitet erkender man ansvaret for de forkerte beregninger.

Professor og sektionsleder Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi beklager, at universitetet ikke leverede et korrekt datagrundlag.

Han understreger samtidig, at universitetet nu vil arbejde sammen med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om at undersøge fejlens omfang og rette beregningerne.

Selvom fejlen er begrænset til ét datasæt, kan konsekvenserne blive betydelige for den enkelte landmand.

FødevareDanmark kræver forklaring

Hos FødevareDanmark vækker forløbet stor utilfredshed.

Organisationens direktør, Leif Wilson Laustsen, mener, at sagen rejser alvorlige spørgsmål om kvaliteten af de beregninger, som landbruget skal indrette sig efter.

– Det er simpelthen ikke i orden. Først bliver der rejst en konkret, faglig kritik. Så får vi at vide, at beregningerne er kontrolleret, og at alt er i orden. Fire dage senere viser det sig, at der alligevel er fejl. Hvordan skal landmændene og resten af fødevareerhvervet have tillid til det her? Ministeren skylder os en forklaring, siger Leif Wilson Laustsen.

FødevareDanmark ønsker blandt andet svar på, hvordan beregningerne kunne blive godkendt, når de senere viste sig at indeholde fejl.

Kan få konsekvenser for både landmænd og fødevarevirksomheder

De nye kvælstofregler skal fastlægge, hvor meget kvælstof landbruget må udlede.

Reglerne kan få betydning for landmændenes produktion og økonomi, men også for slagterier og andre fødevarevirksomheder, som er afhængige af råvarer fra danske landbrug.

Derfor mener FødevareDanmark, at usikkerheden om beregningerne rækker langt ud over den enkelte bedrift.

Organisationen frygter, at virksomheder kan komme til at træffe store økonomiske beslutninger på et forkert grundlag.

Ministeren tager sagen alvorligt

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen har i en skriftlig kommentar til Ritzau meddelt, at han tager fejlen meget alvorligt.

Han understreger, at der skal rettes op på beregningerne, så der igen kan være tillid til det datagrundlag, som kvælstofreguleringen bygger på.

DK Teknik og Miljø

Endnu uvist hvor stor betydning fejlen får

Aarhus Universitet arbejder nu på at få korrigeret beregningerne hurtigst muligt.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyste onsdag den 14. oktober, at det endnu ikke er muligt at sige, hvornår de korrigerede udledningsgrænser kan indarbejdes i planlægningssystemet.

Styrelsen vil desuden bede universitetet redegøre for, hvordan kvalitetssikringen af fremtidige beregninger kan forbedres.

FødevareDanmark kræver samtidig, at ministeren gør klart, hvad der skal ske med de nye kvælstofkrav, mens fejlens omfang bliver undersøgt.

Dermed er der fortsat usikkerhed om, hvilken konkret betydning de fejlagtige beregninger får for landmændene og deres fremtidige produktion.