Del på Facebook   Print siden

Unge er også engagerede i lokalpolitik

Forside
Torsdag 11. november 2021 kl. 17:00

Unge er også engagerede i lokalpolitik
Foto: Rebild Kommune


Af Lone K. Hansen

Unge er også engagerede i lokalpolitik

I torsdags var byrådssalen i Støvring fyldt med unge fra hele kommunen, til workshoppen ’Politics ’n Pizza’ for unge med interesse for lokalpolitik.

Rasmus Egholm Sørensen går i 1. g på Støvring Gymnasium og bor i Terndrup. Rasmus kom i Ungerådet denne sommer, og han vil gerne være med til at skabe gode rammer for andre unge og lave nogle fede arrangementer. Han har for eksempel lige været med til at arrangere et Halloween-arrangement.

Signe Pedersen er også med i Ungerådet og går i 8. klasse på Skørping Skole. Hun synes, det er rart at høre, hvad man laver i et byråd. Hun tog kandidat-testen i starten af workshoppen og blev overrasket over, hvor hun egentlig stod. Budgetlægning virker som en uoverskuelig proces, men det er vigtigt at forsøge at forstå de dilemmaer politikerne står i hele tiden, synes hun.

Marcus Faaborg Boysen går i 9. klasse på Karensmindeskolen og er i elevrådet og Fælleselevrådet. Han er meget politisk interesseret, men kunne ikke tænke sig at blive politiker, fortæller han.
Workshoppen skaber et rum til at tale politik med andre unge: Vi kan være uenige, men vi skændes ikke – vi har en god samtale, understreger han.

Det vigtigste for Marcus i kommunalpolitik er økonomi og budgetter: - Vi oplever, at vi har en masse fede ideer – men der er ingen penge til at føre dem ud i livet. Vi kan nogle gange blive helt opgivende, og vi vil jo så gerne skabe nogle gode resultater og fede ting for eleverne, slutter han.

Sarah Balle Aaen går i 9. klasse på Karensmindeskolen, hvor hun er formand for elevrådet. Hun er også formand for Fælleselevrådet i Rebild Kommune og er stærkt optaget af at kæmpe for skolerne. Sarah har været med til at arrangere workshoppen. Sarah er også nysgerrig på, hvad de egentlig laver i byrådet, og hun er glad for, at de på sådan en aften kan lære noget om prioriteringer og snakke politik med andre unge på en konstruktiv måde.

-Jeg ønsker, at alle skoler og elever skal have lige muligheder og udgangspunkt – men det er svært på et “dårligt budget”, fortæller hun og forsætter - på Karensmindeskolen er der fx ikke altid råd til vikarer, så økonomi og budgetter fylder meget. Vi går ind til skolederen med vores ønsker og siger ”vi kunne godt tænke os”, men der er ingen penge, fortæller Sarah, som også understreger, at elevrådet har et godt samarbejde med skoleledelsen.

Rebild Ungeråd og Fælleselevrådet havde i samarbejde tilrettelagt workshoppen Politics`n pizza for ungerødder, fælleselevrødder, elevrødder og alle politisk interesserede unge i kommunen.

20 unge tog imod tilbuddet.

Den radikale Pia Elberg repræsenterede byrådet, og fortalte de unge om budgetlægning og sin egen motivation for at gå ind i lokalpolitik.

© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Forside
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Forside
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Forside
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Forside
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Forside
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Forside
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Forside
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Forside
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Forside
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Forside
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required