Påsken er en af årets store madspildshøjtider, hvor skraldespanden har det svært ved at komme på slankekur. Mad- og sundhedsekspert, kogebogsforfatter og mangeårig ambassadør for bevægelsen Stop Spild Af Mad, Yvonne Luff Gottfredsen, har forfattet en guide med gode råd og opskrifter til at undgå madspild i påsken – og dermed spare penge og elregningen i en tid med fortsat stigende fødevarepriser.
Inflationen falder en smule, men det samme gør ikke fødevarepriserne. Og selvom at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad i år kan fejre sit 15 års jubilæum, viser den netop offentliggjorte undersøgelse fra Stop Spild Af Mad, Landbrug & Fødevarer og Kantar Public at op mod halvdelen af danskerne smider mad ud mindst en gang om ugen.
Da påsken er en af årets store madspildshøjtider, hvor skraldespanden har det svært ved at komme på slankekur, har forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad endnu engang allieret sig med den kendte kogebogsforfatter og mangeårig ambassadør for bevægelsen, Yvonne Luff Gottfredsen, der har forfattet en guide med gode råd og opskrifter til at undgå madspild i påsken – og dermed spare penge.
“I Danmark elsker vi hygge og traditioner, og det er ofte forbundet med indtag af mere mad”, fortæller Yvonne Luff Gottfredsen. “Vi kræser lidt mere for maden og der skal også helst være nok af det. Traditioner skal helst vedligeholdes og vi skal også helst gøre som vi plejer. Men tør vi turde tænke anderledes, mere bæredygtigt og mere energivenligt – tænke nye tanker – nye traditioner – nye påskeretter – så vi undgår at fylde vores skraldespande med god spiselig mad og samtidig reducere brug af energi fra komfuret og ovnen? Og så sparer vi jo derved også penge.”
Hun fortsætter:
“Tør vi for eksempel servere mindre mad på mindre størrelse tallerkner, lave færre retter, tænke påske tapas og kolde retter, eller måske tænke på at portionsanrette? Hvem kender ikke til at få sig en oppustet mave og føle sig utilpas, fordi vi har spist for meget – det gør jeg i hvert fald,” fortæller Yvonne Luff Gottfredsen, som nogle gange selv kan blive fanget i fælden af al den skønne overdådige og velsmagende mad på buffeten. “Jeg skal jo gerne lige smage på det hele – men med min sunde fornuft ved jeg godt, at der ikke er plads i min mave”, tilføjer hun. Derfor er hendes anbefaling at servere buffet med omtanke.
“Vi skal selvfølgelig fortsætte med at kræse om retterne – det hører traditionerne og hyggen til. Vi skal ikke hygge os mindre – men have ekstra fokus på at undgå madspildsfælden og reducere energiforbruget fra ovn og kogeplader – for så sparer vi dermed også penge. Påskens madspild skal med andre ord bekæmpes med sund fornuft.”
Planlæg og få planlægningen til at gå op
Planlæg hvor mange personer der skal handles mad ind til – beregn i gennemsnit cirka 500-700 gram mad per person afhængig af om det er frokost eller aftensmad. Suppler med ekstra brød, hvis du er bange for at der ikke er nok mad. Planlæg påskeretterne så de også kan indgå i andre retter i påskedagene. For eksempel kan en reje- eller kikærtesalat bruges i en burger eller på en hjemmelavet grøntsagsvaffel. Den varmrøgede laks kan serveres i små bidstykker ovenpå en blandet salat sammen med knuste rugbrødschips eller du kan lave en laksemousse, som toppes med en rest rejer på en skive rugbrød eller franskbrød. Osten (skæreost, brie, blåskimmel m.m) kan rives eller skæres i tynde skiver og ligges ovenpå rugbrød, franskbrød, wraps, pitabrød, pizza og ind i ovnen i 10 minutter til osten er smeltet og brødet er sprødt.
Undgå at sætte al maden ind på påskebordet på samme tid
Præsentér påskeretterne for dine gæster eller lav en synlig kuvertliste, så gæsterne ved hvad der serveres i løbet af påskemiddagen. På den måde er der flow i maden, som du efterhånden sætter ind på bordet og ligeledes tager ud fra bordet og straks herefter sætter på køl igen.
Tænk i portionsanretninger
Reducér varmeretter – tænk koldt og godt. Lav gerne påsketapas retter – en lille portion af hver anretning, og hav tillid til at der er mad nok, selvom du kun anretter et stykke/en portion af hver ret til hver, fx. en sild med karrysalat, lak-semousse på rugbrødchips, rejer på et halvt æg, kikærtesalat på toastbund, ost med drue og tilhørende salater. Portionsanret også gerne desserten (fx. chokolademousse, citronfromage eller en cheesecake) og to slags ost pr person. Tænk lidt men godt. Ingen af de ovenstående foreslåede retter har i husholdningen brug for varme fra ovn, kogeplade, brødrister m.m. Så sparer du også på elregningen.
Restehylde – spises først
Opbevar dine rester i gennemsigtig emballage på en restehylde i køleskabet eller i fryseren. Det er smart at lave en restehylde i køleskabet med den restemad du har tilovers fra middagen og madvarer med kortest holdbarhedsdato. Det øger restemadens overlevelse og mulighed for at blive spist først og planlagt ind i en ny ret i morgen eller i overmorgen. Hvis du har meget mad tilovers, så overvej at fryse ned i passende portionsstørrelser og gem til en aftensmad eller frokost så har du til de travle hverdage.
Kom sjatterne i en isterningbakke
Sjatter af flydende drikke fx. champagne, rødvin, hvidvin, portvin eller en sjat fløde kan altsammen fryses ned i isterningebakker og senere bruges i fx. grøntsagswok, gryderet, suppe, sauce – det giver et ekstra pift til smagen.
“Hvis der er mad tilovers fra påskebordet, så giv dine gæster resterne med hjem. Jeg elsker selv at få rester med hjem, når jeg har været på besøg hos venner og familie,” afslutter Yvonne Luff Gottfredsen, som altid sender sine egne gæster hjem med restemad fra middagen eller frokosten.