Del på Facebook   Print siden

Udsigt til rentefald i det nye år

Danmarkidag
Tirsdag 21. november 2023 kl. 11:00

Udsigt til rentefald i det nye år
Meget tyder på, at renten bliver lavere i 2024, og det hjælper boligkøberne. Foto: Palle Skov


Renten er allerede nu på vej ned, og Danske Bank forventer tre rentenedsættelser i 2024 - til glæde for boligkøberne

Efter et år med rentestigninger på boligmarkedet er der udsigt til, at det går den anden vej i det nye år.

”Vi forventer tre rentenedsættelser fra Nationalbanken til næste år,” siger Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank.

Han fortæller, at de lange renter faktisk allerede er faldet ret meget i november.

”Der er taget lidt forskud på glæderne, og dermed regner vi også kun med, at de falder lidt mere til næste år,” forklarer han.

De lange danske realkreditobligationer har på det seneste vist ganske store kursstigninger, og hvis kursen nærmer sig eller går over 100, åbner nye lån til lavere renter.

Kursen på den toneangivende 30-årige 5%-obligation (med afdrag) er over den seneste måned steget godt 1,5 kurspoint og har i løbet af ugen handlet et mulehår fra kurs 99.

”Det betyder i praksis, at 4%-lånet, der i dag handles i kurs 94, er ganske tæt på at indtage rollen som udgangspunktet for det danske marked. For langt de fleste er det en god ting,” siger Frederik Romedahl, chefanalytiker i Danske Bank.

Ikke mindst for boligkøberne er en lavere rente positivt, fremhæver man i ejendomsmæglerkæden Home.

”Det gør det billigere at finansiere boligkøbet, og det kan give flere familier råd til at købe hus eller lejlighed i det kommende år,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

”Det seneste års tid er det kun gået opad med renten, men nu ser det heldigvis ud til, den får et nøk ned og det kan hjælpe flere bolighandler på vej i 2024,” siger Homes boligmarkedsanalytiker.

I Realkredit Danmark er det forventningen, at det 30-årige 4 %-lån vil blive det toneangivende lån på 6-12 måneders sigt.

”Men når det er sagt, så må vi jo samtidig sige, at der er en del usikkerhed forbundet med renteprognoser,” understreger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

Da renten var lavest i starten af 2021, var den under 1 % for et fastforrentet boliglån.


© Copyright 2023 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Travlhed hos landets byggesagkyndige i hedt boligmarked: Hvis du vil sælge før årsskiftet, skal du ikke vente for længe
Travlhed hos landets byggesagkyndige i hedt boligmarked: Hvis du vil sælge før årsskiftet, skal du ikke vente for længe
Danmarkidag
Statistikken peger på hvid jul i år - men Danske Spil siger nej
Statistikken peger på hvid jul i år - men Danske Spil siger nej
Danmarkidag
Ny undersøgelse peger på et nuanceret billede af forskellene mellem kvindelige og mandlige iværksættere
Ny undersøgelse peger på et nuanceret billede af forskellene mellem kvindelige og mandlige iværksættere
Danmarkidag
Løse hunde bider hjorte over hele landet
Løse hunde bider hjorte over hele landet
Danmarkidag
Milepæl: 100.000 solsikkesnore i Netto, føtex, Bilka og BR
Milepæl: 100.000 solsikkesnore i Netto, føtex, Bilka og BR
Danmarkidag
Frugt og grønt under lup: Kun et dansk æble indeholdt for meget sprøjtemiddel
Frugt og grønt under lup: Kun et dansk æble indeholdt for meget sprøjtemiddel
Danmarkidag
Lille stigning i nye tilfælde af hiv – mange testes for sent
Lille stigning i nye tilfælde af hiv – mange testes for sent
Danmarkidag
Vejdirektoratet vil belønne mere klimavenlig asfalt
Vejdirektoratet vil belønne mere klimavenlig asfalt
Danmarkidag
Forsikringsselskab frygter frostsprængte rør: Sådan undgår du skader
Forsikringsselskab frygter frostsprængte rør: Sådan undgår du skader
Danmarkidag
Trods udfasningsplaner: Turbokylling bruges stadig som trækplaster
Trods udfasningsplaner: Turbokylling bruges stadig som trækplaster
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required