Alarm 112
Tyv stak afsted med både malerspande, vinkelslibere og andet værktøj
På Søndervang i Støvring var der mellem søndag og mandag ubudne gæster i kælderetagen. Her stak man afsted med en lang række værktøj og diverse.
Hændelsen foregik mellem søndag den 3. november kl. 17.00 og mandag den 4. november kl. 07.45. Det fortæller Lene Laustsen fra Nordjyllands Politi og uddyber:
– Man er kommet ind ved at afliste en rude og har på den måde kunne færdes i hele kælderetagen.
Der er fra stedet stjålet diverse genstande såsom girafsliber med taske, slibeklodser, malerspande med 10L maling, sandpapir, vinkelslibere mv.
Har du set eller hørt noget, hører politiet gerne fra dig på telefon 1-1-4.