Travl skibstrafik får marsvin i Lillebælt til at ændre adfærd

Marsvinene i Lillebælt bliver påvirket, når skibstrafikken tager til. Ifølge ny forskning fra Aarhus Universitet bruger de markant mindre tid på både fødesøgning og social kontakt, når større fartøjer er i nærheden. Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Marine Mammal Science.

Undersøgelsen peger på, at støj fra skibe forstyrrer marsvinenes naturlige adfærd i et af deres vigtigste kystnære levesteder.

Halvering af vigtige lyde

Marsvin kommunikerer og finder føde ved hjælp af korte kliklyde, kendt som “buzz-lyde”. Disse lyde spiller en central rolle for dyrenes overlevelse, da marsvin har et højt stofskifte og spiser næsten konstant.

Studiet viser, at antallet af buzz-lyde næsten bliver halveret i perioder med den tætteste skibstrafik. Det gælder især i sommerens dagtimer, hvor både antallet af marsvin og mængden af skibe i Lillebælt er højest.

Målinger fra lyttestation ved Middelfart

Forskningen bygger på data fra en lyttestation, som blev etableret ved Middelfart i 2017. Her har forskerne kunnet overvåge både marsvinenes lyde og skibstrafikken i området.

Lyttestationen består af to hydrofoner, der optager henholdsvis marsvinelyde og undervandsstøj fra skibe. Derudover indgår undervandskameraer og en AIS-modtager, som registrerer position og hastighed på primært større fartøjer, der sejler gennem Lillebælt.

Ved at sammenholde disse data har forskerne kunnet dokumentere en tydelig sammenhæng mellem skibenes tilstedeværelse og ændringer i marsvinenes aktivitet.

Mindre støj giver mere aktivitet

Når der ikke er skibe i området, ændrer billedet sig markant.

“Når der ikke var nogen fartøjer til stede, steg marsvineaktiviteten. Vi ved fra andre studier, at forstyrrelse af fødesøgning kan påvirke marsvins sundhed og kropskondition og i sidste ende reproduktion og overlevelse”, siger Jonas Teilmann, professor på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og projektleder på studiet.

Han understreger, at resultaterne giver anledning til bekymring, da forstyrrelserne kan være langvarige.

”Vores resultater tyder på, at kronisk bådtrafik kan begrænse marsvins evne til at spise og socialisere effektivt i vigtige kystnære levesteder,” siger Jonas Teilmann.

Marsvin kan ikke bare flytte sig

Forskerne peger på, at marsvin ikke uden videre kan undgå støjen ved at søge andre steder hen.

Selvom vi ikke direkte vurderede indvirkningen af bådtrafik på marsvinepopulationen, vil den forstyrrelse, vi fandt, sandsynligvis også påvirke deres evne til at klare andre miljømæssige stressfaktorer, som f.eks. forurening og fødemangel.

Det er også vigtigt at bemærke, at marsvin ikke bare kan flytte et andet sted hen – da andre områder ofte ikke vil have de rigtige livsbetingelser eller allerede er optaget af andre marsvin.

Et presset farvand

Lillebælt er en af Danmarks vigtigste sejlruter og forbinder Østersøen og Kattegat. Ifølge forskerne sejler der i gennemsnit omkring 4.500 større fartøjer gennem strædet hvert år, og området er samtidig populært blandt lystsejlere.

Marsvinene i Lillebælt tilhører den såkaldte Bælthavspopulation, som har været kraftigt faldende de seneste 20 år. Tilbagegangen skyldes ifølge kildeteksten blandt andet et forringet havmiljø i de indre danske farvande samt høj bifangst, hvor marsvin drukner i fiskegarn.

Kan få betydning for fremtidig regulering

Forskerne håber, at resultaterne kan bruges i den fremtidige forvaltning af havstøj og skibstrafik, blandt andet ved at se på fartgrænser og sejlmønstre i følsomme områder.

”Vores håb er, at resultaterne af dette studie vil blive brugt i fremtidig forvaltning af antallet af fartøjer, hvor hurtigt man må sejle og skibes udbredelse i beskyttede områder”, siger Jonas Teilmann.

Studiet er gennemført af Aarhus Universitet i samarbejde med University of Exeter og industripartneren Seiche Limited og er en del af projektet Bælt i Balance, der ledes af Naturpark Lillebælt og finansieres af Velux Fonden.