Rebild og omegn
Trafikuheld: Forvent kø på E45 ved Støvring
.Af Helle Schiønning Et uheld på motorvej E45 nordgående forstyrrer onsdag morgen trafikken og skaber kø, fortæller TV2 Nord. Der er tale om et uheld på motorvejen mellem afkørsel 31 Støvring S og 30 Støvring N, og ifølge Vejdirektoratets trafikovervågning er venstre spor helt spærret på strækningen. Det er altså muligt at passere uheldsstedet, men […]
.
Af Helle Schiønning
Et uheld på motorvej E45 nordgående forstyrrer onsdag morgen trafikken og skaber kø, fortæller TV2 Nord.
Der er tale om et uheld på motorvejen mellem afkørsel 31 Støvring S og 30 Støvring N, og ifølge Vejdirektoratets trafikovervågning er venstre spor helt spærret på strækningen. Det er altså muligt at passere uheldsstedet, men gør det med forsigtighed, da der kan være personer på vejen.
Hvor mange biler, der er impliceret i uheldet, og om der er sket personskade i forbindelse med uheldet er uvist. Det oplyses at man forventer oprydningsarbejdet overstået tidligst klokken 9.00.
Man kan forvente forlænget rejsetid på op mod 25 minutter, hvis man bliver på motorvejen. Alternativt kan man køre af motorvejen ved 31 Støvring S og benytte Vestre Primærvej gennem Støvring til at komme tilbage på motorvejen.