Del på Facebook   Print siden

Trævirksomhed runder en halv milliard i omsætning

Støvring og omegn
Fredag 31. marts 2023 kl. 09:00

Trævirksomhed runder en halv milliard i omsætning
Foto: Den nordjyske trævirksomhed Keflico


Den nordjyske trævirksomhed Keflico har oplevet et år med stor fremgang og kan slutte regnskabsåret 2022 af med et rekordresultat. Det positive resultat sker på trods af et usikkert marked, som dog ikke har sænket efterspørgslen efter især bæredygtighedscertificerede trævarer.

Året 2022 vil blive husket af mange som et år med stor usikkerhed og en høj inflation. For den nordjyske trævirksomhed Keflico vil det forgangne år dog også blive husket for en rekordhøj efterspørgsel efter bæredygtighedscertificeret træ. Virksomheden har nemlig oplevet en vækst i deres nettoomsætning på 16 procent sammenlignet med det foregående år, som dermed lander på 501 millioner kroner.

Rekordomsætningen har sat positive spor i årets resultat før skat, som når op på rekordhøje 34,4 millioner kroner. Administrerende direktør i Keflico, Mads Stenstrop, er tilfreds med resultatet, som sker på baggrund af et svært og uforudsigeligt marked:

- Det forgangne år har budt på et marked præget af høj usikkerhed med vareknaphed, sanktioner, nedlukninger, restriktioner, klimaudfordringer, fragtudfordringer samt voldsomme udsving i priserne. Vi har alligevel formået at bevare roen, overblikket og ikke mindst ordentligheden i løsningerne og i markedet. Sammen har vi på tværs hele virksomheden derfor kunnet navigere og udvikle forretningen sikkert igennem året, og vi er stolte over at kunne rapportere endnu et rekordregnskab med en flot organisk vækst på flere parametre, siger han og fortsætter:

- Væksten kan i høj grad tilskrives medarbejdernes fleksible og løsningsorienterede tilgang i et år, der virkelig har krævet det. Det har været en holdindsats, og det skal også komme til udtryk når regnskabet gøres op. Derfor vil vi igen i år udbetale en del af overskuddet til medarbejderne.

Det er andet år i træk, at Keflico belønner sine medarbejdere med en fælles overskudsdeling som tak for indsatsen i det forgangene år. Det betyder, at 2,15 mio. kr. fordeles blandt virksomhedens 57 medarbejdere.

Certificeringsmål nået før tid
Bæredygtighed er en integreret del af udviklingen i Keflico, og foruden en ambitiøs målsætning for virksomhedens egen klimapåvirkning skal 80 pct. af den samlede nettoomsætning i 2025 desuden komme fra bæredygtighedscertificerede produkter. Den målsætning overgik virksomheden allerede sidste år, hvor certificeringsandelen nåede op på 83 procent.

- I et marked med høj efterspørgsel på byggematerialer og ikke mindst inflation kan det være vanskeligt at skaffe de varer, som både vi og markedet ønsker. Det kræver mangeårige erfaringer og respekt at kunne navigere i. Respekt for samarbejdspartnere i både ind- og udland, for nye idéer og for naturen og miljøet. Og med det udgangspunkt har vi øget handlen med bæredygtighedscertificerede produkter i 2022, udtaler kommerciel direktør i Keflico, Camilla Hyldgaard Thomsen og fortsætter:

- På trods af den høje kompleksitet i markedet har vi kunnet bibeholde og udvikle vores brede og dybe sortiment, hvilket har givet os gode muligheder for langt hen ad vejen at imødekomme efterspørgslen i markedet. Det har vi ikke kunnet uden langvarige relationer til flere leverandører, som fleksibelt og løsningsorienteret har sikret leverancer i perioder med voldsom efterspørgsel.

Trævirksomheden kigger nu fremad mod et år, hvor drift, digitalisering, bæredygtighed og dokumentation kommer til at fylde en hel del. Keflico kunne eksempelvis præsentere deres helt nye online træunivers i begyndelsen af året, hvor virksomhedens sortiment af træ udfoldes med inspiration, viden om træ, dokumentation, lagerstatus og meget mere. Og allerede i foråret bliver det som noget helt nyt i træbranchen muligt for virksomhedens kunder at bestille træ online fra Keflico.

For at understøtte den fremtidige udvikling tilføjer virksomheden også nyt blod til bestyrelsen. På den netop afholdte generalforsamling blev Peter Bæk nemlig valgt ind i virksomhedens bestyrelse. Han kommer med solid international erfaring fra træbranchen, dels fra sin tidligere stilling som direktør i Global Timber samt fra sin nuværende stilling som generalsekretær i PEFC Danmark. Bestyrelsen består således af formand Per S. Andreasen, Kim Munk-Petersen, Max Dalsgaard og nu Peter Bæk.



© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Støvring og omegn

 Lyssignalet ved krydset mellem Hobrovej og Klepholmvej i Støvring
Lyssignalet ved krydset mellem Hobrovej og Klepholmvej i Støvring
Støvring og omegn
Kom og deltag i Rosé-løbet fredag den 17. maj
Kom og deltag i Rosé-løbet fredag den 17. maj
Støvring og omegn
Rebild Sportsrideklub afholder fastelavsstævne 2. Marts
Rebild Sportsrideklub afholder fastelavsstævne 2. Marts
Støvring og omegn
Støvrings kommunale dagpleje i Nord har ved at deltage i Børnenes Danmarks indsamling
Støvrings kommunale dagpleje i Nord har ved at deltage i Børnenes Danmarks indsamling
Støvring og omegn
Mekoprint sætter omsætningsrekord trods vanskelige markedsforhold
Mekoprint sætter omsætningsrekord trods vanskelige markedsforhold
Støvring og omegn
Døde bymidter som Støvring kan få mere liv med ordentlige cykelforhold
Døde bymidter som Støvring kan få mere liv med ordentlige cykelforhold
Støvring og omegn
Bavnebakkeskolen dyster om at blive Danmarks klogeste 6. klasse
Bavnebakkeskolen dyster om at blive Danmarks klogeste 6. klasse
Støvring og omegn
Juletræsfest hos legestuegruppen girafferne
Juletræsfest hos legestuegruppen girafferne
Støvring og omegn
Stor donation muliggør opførsel af nyt klubhus i Støvring
Stor donation muliggør opførsel af nyt klubhus i Støvring
Støvring og omegn
Induflex kan kalde sig Klimaklar Produktionsvirksomhed
Induflex kan kalde sig Klimaklar Produktionsvirksomhed
Støvring og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required