Del på Facebook   Print siden

Torsten Topbjerg: Rebild Kommune skal være vildere

Debat
Fredag 7. maj 2021 kl. 20:00

Torsten Topbjerg: Rebild Kommune skal være vildere
Torsten Topbjerg, Formand for Radikale Venstre i Rebild Kommune


Af Torsten Topbjerg, Formand for Radikale Venstre i Rebild Kommune

Rebild Kommune skal være vildere

For nylig har Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening offentliggjort en opgørelse over naturkvaliteten i landets 98 kommuner.

Selvom det på mange måder er nemt at få adgang til skov og natur i Rebild Kommune, kommer vi kun ind som nummer 47 af landets 98 kommuner i opgørelsen. Opgørelsen - kaldet Naturkapitalindekset - rangerer alle landets kommuner efter, hvor mange levesteder for truede arter der er i kommunerne. Så jo højere man står på listen, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve.

Rebild Kommunes dårlige placering skyldes især, at kommunen har en stor procentdel opdyrket landbrugsjord. Faktisk består over 62 procent af kommunens areal af marker, som ifølge Naturkapitalindekset har en lav naturværdi, fordi de truede dyr og planters mulighed for at leve der ikke er særlig stor.

Vi halter med andre ord gevaldigt efter vores egen opfattelse af Rebild som kommunen med naturen i baghaven. Vi står også lokalt midt i en naturkrise. Biodiversiteten går tilbage og tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for helt at forsvinde.

Landbruget er job, indtægt og levevejen for mange borgere i Rebild Kommune. Så selvom der er åbenlyse udfordringer forbundet med landbrugets indflydelse på levevilkårene for vilde dyr og planter i kommunen, er der også grænser for hvor meget landbruget kan vige for at skabe en bedre balance i naturen. Så vi må forsøge at skabe bedre vilkår for den vilde natur på andre måder også.


Her er initiativet omkring ”Vild Med Rebild” et fantastisk bud på, hvordan vi alle kan gøre en forskel for at skabe mere plads til den vilde natur. Her kan både borgere, erhverv og organisationer som sådan, selv aktivt bidrage til at gøre en forskel. Måske lille i sig selv, men stor når vi er mange der støtter op samlet. Foreningen bag ”Vild med Rebild” har faktisk ambitionen, at der skal være tale om Danmarks største borgerdrevne naturprojekt. En flot og stor ambition.

Selve forvaltningen i Rebild Kommune, støtter også op om projektet. I første omgang bliver arealerne omkring administrationsbygningerne i Nørager og Terndrup samt rådhuset i Støvring vilde. Forstået på dem måde, at der på hidtidige plæner med grønt græs, nu bliver sået vilde græsarter og blomster. Jeg glæder mig allerede til det flotte syn der vil være af blomster, insekter og dyreliv omkring disse kommunale bygninger til sommer.

Jeg håber at mange af Rebilds borgere vil støtte op omkring ”Vild Med Rebild” initiativet. Det fortjener initiativtagerne men ikke mindst vores natur som sådan. Og den bedste del er faktisk, at der skal så lidt til for at vi hver især gør en forskel hvis vi vil den vilde natur og mangfoldigheden lokalt her i Rebild Kommune.




© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Debat: Medier, meninger og mudderkast
Debat: Medier, meninger og mudderkast
Debat
Debat: Europa er for dem, som kan og vil
Debat: Europa er for dem, som kan og vil
Debat
KristenDemokraterne: På tide med gratis offentlig kollektiv trafik?
KristenDemokraterne: På tide med gratis offentlig kollektiv trafik?
Debat
Læserbrev: Nye skoledistrikter i Støvring - lad os fokusere på børnenes tryghed
Læserbrev: Nye skoledistrikter i Støvring - lad os fokusere på børnenes tryghed
Debat
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Debat
Ambulanceredderne passer på samfundet, men passer samfundet på ambulanceredderne?
Ambulanceredderne passer på samfundet, men passer samfundet på ambulanceredderne?
Debat
Det kommunale budget i Rebild Kommune
Det kommunale budget i Rebild Kommune
Debat
Læserbrev: Beskæftigelsen er høj – men vi skal fortsat investere i fremtiden
Læserbrev: Beskæftigelsen er høj – men vi skal fortsat investere i fremtiden
Debat
Theresa Berg Andersen: Debatindlæg om børneområdet
Theresa Berg Andersen: Debatindlæg om børneområdet
Debat
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required