Alarm 112
To mistænkelige hændelser omkring Jysk og Jem&Fix
Mellem mandag og tirsdag er der rapporteret to mistænkelige hændelser på vejen omkring Jysk og Jem&Fix på Neptunvej i Støvring. Det oplyser politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Sagscenteret i Hobro og uddyber: – Mellem mandag kl. 17.30 og tirsdag kl. 08.30 er hegnet der omkranser havemøbelafsnittet hos Jysk blevet brudt op. Det blev bemærket, at […]
Mellem mandag og tirsdag er der rapporteret to mistænkelige hændelser på vejen omkring Jysk og Jem&Fix på Neptunvej i Støvring. Det oplyser politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Sagscenteret i Hobro og uddyber:
– Mellem mandag kl. 17.30 og tirsdag kl. 08.30 er hegnet der omkranser havemøbelafsnittet hos Jysk blevet brudt op. Det blev bemærket, at flere loungemøbler og havesæt var fjernet herfra.
– De var dog ikke langt væk, da man kort efter fandt dem i en brugsstjålet trailer på stedet. Tyvene har således ikke fået noget med væk derfra.
Tirsdag kl. 00.53 indløb der så samtidig en melding om, at en anmelder havde set en mand løbe fra Jem&Fix over til, hvad der er noteret som, en sølvgrå Audi 80, der holdt på en grusvej. Nummerpladen var sløret, hvorfor den ikke var mulig at se.
– Bilen når dog at være over alle bjerge, inden vores patrulje når derud. De to sager kunne godt have en sammenhæng, slutter Hans Henrik Sørensen af.
Har du set eller hørt noget i forbindelse med hændelserne, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.