I nat har ukendte gerningspersoner været på spil to gange i Støvring.
Første indbrud skete i en virksomhed på Hagensvej i Støvring. Her blev der stjålet en palle med diverse messing. Der er lavet sporsikring på stedet, men det tager lidt tid, inden politiet får svar på prøverne.
– I nat er der også begået indbrud et andet sted i byen, og det kunne godt være samme gerningspersoner, uden at vi kan sige det med sikkerhed på nuværende tidspunkt, lyder det ved dagens gennemgang af døgnrapporten.
Andet indbrud er ligeledes i nat ved 00.30 tiden. Denne gang på Banesvinget, hvor der er stjålet en vinkelsliber af mærket Milwaukee. Også her er der foretaget sporsikring, politiet afventer svar på.
Har du nogen oplysninger, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.