Nørager og omegn

Tillykke til 11 nye statsborgere i Rebild

Tillykke til 11 nye statsborgere i Rebild

Redaktion
Af Redaktion 14. april 2021

AF Lone K. Hansen

Mandag i denne uge fik 11 borgere i Rebild Kommune dansk statsborgerskab.

Det sker for hver enkelt ved en lille ceremoni på rådhuset, hvor borgmester Leon Sebbelin og borgeren sætter hver sin underskrift på en erklæring om indfødsret.

Krav til dansk statsborgerskab
-Afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet: Du skal afgive en erklæring om din troskab og loyalitet til Danmark, de danske love og det danske samfund.

-Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark: Det er et krav, at du bor fast i Danmark og du skal have haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark. Der gælder undtagelser til særlige grupper såsom flygtninge, børn, ægtefælle til danske statsborger.

-Kriminalitet: Hvis du er idømt en straf for visse typer af kriminalitet, kan du ikke opnå dansk statsborgerskab. Har du allerede tjent din straf, pålægges du en karenstid. Det betyder, at man ikke kan få dansk statsborgerskab, før karenstiden er udløbet.

-Gæld til det offentlig: Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige.

-Selvforsørgelse: Du skal være selvforsørgende, hvilket vil sige, at du indenfor de seneste to år ikke må have modtaget offentlig forsørgelse. Det gælder ikke ydelser såsom SU eller folkepension.

-Danskkundskaber: Du skal have bestået prøve i Dansk 3. Har du ikke modtaget offentlig forsørgelse i mere end 6 måneder inden for de seneste 9 år, skal du kun have bestået prøve i Dansk 2.

-Indfødsretsprøven af 2015: Du skal kunne dokumentere dit kendskab til de danske samfundsforhold, danske kultur og historie ved at have bestået indfødsretsprøven af 2015.

-Deltagelse i kommunal grundlovs ceremoni: Du skal deltage i en grundlovs ceremoni, der finder sted i den kommune, hvor du bor. Dette skal du gøre senest 2 år efter, at Folketinget har vedtaget loven om dit statsborgerskab. Statsborgerskabet er ikke gyldigt, før du har deltaget i ceremonien

Nørager og omegn

Se flere artikler