Tilkørsel mod Aarhus ved Horsens N lukker hen over weekenden

12. april 2023

Trafikale konsekvenser

Fra fredag den 14. april til mandag den 17. april lukker Vejdirektoratet for tilkørsel mod Aarhus ved <55> Horsens Nord i nordgående retning langs E45 Østjyske Motorvej. Der skal udføres belægningsarbejde ved ramperne som forberedelse til, at asfalten skal skiftes ud.

Vejdirektoratet er i gang med at udskifte asfalten på E45 mellem <55> Horsens Nord og <54> Ejer Bavnehøj. I den forbindelse skal nødsporet og midterrabattenomkring til- og frakørselsramperne forstærkes med ny belægning, så vejbanerne kan flyttes rundt, og der kan blive plads til asfaltarbejdet.

Det betyder, at tilkørselsrampen ved <55> Horsens Nord i nordgående retning lukkes i løbet af weekenden.

Vejdirektoratet lukker for tilkørselsrampe i følgende tidsrum:

Fredag den 14. april kl. 19.00 lukker Vejdirektoratet for tilkørsel mod Aarhus ved <55> Horsens Nord i nordgående retning indtil mandag den 17. april kl. 6.00.
Arbejdet er afhængigt af vejret, og tidsplanen vil derfor kunne rykkes en dag.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og de nærmest beboere til arbejdet.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.