Del på Facebook   Print siden

Tikkende bombe i horisonten: Ventetiden ved byggeansøgning stiger i Rebild

Forside
Onsdag 15. marts 2023 kl. 15:00

Tikkende bombe i horisonten: Ventetiden ved byggeansøgning stiger i Rebild
Foto: Dansk Håndværk


Rebild kommune er blevet dårligere til at behandle byggeansøgninger. Ventetiden i kommunen ved bygning af et almindeligt parcelhus er steget fra 31 dage i 2021 til 57 dage sidste år. Det viser den seneste opgørelse fra Kommunernes Landsforening, der netop er offentliggjort.

Dermed ligger kommunen nu over den landsdækkende målsætning på 40 dages ventetid, når borgerne vil bygge nyt. Men Rebild er ikke den eneste kommune, der har gjort det dårligere i år. Også den gennemsnitlige ventetid på landsplan endnu engang blevet forøget.

Det får nu Dansk Håndværk til at appellere til kommunen om at gøre noget ved problemet. For samtidigt med at ventetiden stiger oplever de lokale håndværkere en tilbagegang i økonomi og beskæftigelse. Og i horisonten lurer en tikkende bombe, der kan gøre situationen endnu værre.

- Det går den forkerte vej, og selv mange kommuner gør det meget dårligere end Rebild, så skal politikerne tage det seriøst, at man er kommet på den forkerte side af den målsætning man er enige med myndighederne om. Ikke mindst fordi embedsmændene i de kommende måneder også skal til at behandle en række nye klimadokumenter vedrørende byggeriet. Det betyder at vi risikerer, at der nærmest vil ske en fordobling af ventetiderne, lyder det fra direktør i arbejdsgiverforeningen Morten Frihagen.

Forbedring på en trist baggrund
Rebild kommune kan måske indhente en smule af problemet i de kommende måneder, men det bliver på en trist baggrund, lyder det fra Dansk Håndværk:

- Lige nu ser vi generelt, at virksomhederne får mindre at lave. Det er både hvad vi hører fra vores medlemmer og den forventning, der lyder fra Danmark Statistik, hvor virksomhederne i byggeriet allerede i slutningen af sidste år forventede faldende omsætning og beskæftigelse. Så antallet af byggesager vil sandsynligvis falde og dermed får kommunerne en lidt trist håndsrækning, vurderer Morten Frihagen.

Tikkende bombe under ventetiden
Men i horisonten lurer en tikkende bombe, der kan få ventetiden til at eksplodere. Kommunen skal nemlig fremover også gennemgå og godkende klimaregnskab for hvert enkelt byggeri, når det står færdigt. Det arbejde er knapt begyndt endnu, fordi reglerne kun gælder for byggerier, der er ansøgt om efter årsskiftet. Men i de kommende måneder vil flere og flere af de bygninger blive gjort færdige.

- For hver byggeansøgning kommer der en klimadokumentation, der skal behandles af kommunen, når byggeriet afsluttes. I princippet vil antallet af sagsbehandlingerne i Rebild kommune dermed blive fordoblet, så medmindre de får puklen af byggesager bragt ned, frygter vi at den negative udvikling vil fortsætte det kommende år. Beskæftigelsen i byggeriet er begyndt at falde, men det kan de lokale politikere modvirke ved at få afviklet puklen, så flere byggerier kan komme i gang, lyder opfordringen fra Dansk Håndværk.


© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Forside
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Forside
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Forside
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Forside
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Forside
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Forside
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Forside
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Forside
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Forside
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Forside
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required