Del på Facebook   Print siden

Sundhedsstyrelsen anbefaler kortere varighed af coronapasset

Forside
Fredag 7. januar 2022 kl. 17:00

Sundhedsstyrelsen anbefaler kortere varighed af coronapasset
Foto: Sundhedsstyrelsen


Af Lone K. Hansen

Sundhedsstyrelsen anbefaler kortere varighed af coronapasset

På grund af den meget store og stigende smitte med Omikron-varianten og dens særlige evne til at give gennembrudsinfektioner hos vaccinerede og reinfektioner hos tidligere smittede anbefaler Sundhedsstyrelsen, at varigheden af coronapasset forkortes til 5 måneder efter vaccination og tidligere smitte.

Data fra Statens Serum Institut og udenlandske studier viser, viser at vaccinerne er mindre effektive overfor Omikronvarianten, selv om man har fået 2. stik, sammenlignet med den tidligere Delta-variant. Vaccinerne beskytter fortsat mod smitte med Omikron, men immuniteten falder hurtigere og formentlig kraftigt allerede cirka 2 måneder efter 2. stik. Man er fortsat beskyttet mod alvorlig sygdom fra de to varianter, når man er vaccineret.

”Formålet med coronapasset er at mindske risikoen for smitte i situationer hvor mange mennesker samles. Vi ved nu, at vaccinernes beskyttelse mod Omikron er mindre og derfor har vi anbefalet at man ændrer i varigheden af coronapasset, så det afspejler den virkelighed,” siger vicedirektør Helene Probst.

Formålet med coronapasset er at mindske risikoen for smitte i forskellige situationer, hvor det vurderes, at der er en øget risiko for smitte. Et grønt coronapas mindsker risikoen for, at bæreren af et coronapas enten er smittet eller kan blive smittet. Jo længere tid der er gået siden ens sidste vaccination eller efter tidligere smitte, jo større fald i beskyttelsen må der forventes at være i forhold til at blive smittet eller smitte videre.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at coronapasset fremover er gyldigt 5 måneder efter tidligere infektion og 5 måneder efter 2. stik for alle personer over 18 år. Personer under 18 år har indtil videre grønt coronapas efter 2. stik uden begrænsning af varighed.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle tidligere smittede, der ikke er blevet vaccineret, tager imod tilbuddet om vaccination mod covid-19 snarest muligt efter, at de har overstået deres sygdom - dog tidligst 1 måned efter.

”Coronapasset er et vigtigt redskab i smittehåndteringen. Der skal være en rimelig balance mellem, hvor lang tid coronapasset gælder, i forhold til tidligere infektion, test og vaccination; og til den forventede forebyggelse af smitte, der skal komme via coronapasset. Derfor anbefaler vi en forkortelse, der også giver tid til, at man kan få booket et 3. stik, efter man er blevet inviteret,” siger vicedirektør Helene Probst.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at et 3. stik giver en bedre beskyttelse mod både infektion og mod alvorlig sygdom, indlæggelse og død - også mod Omikron, selv om effekten i forhold til at beskytte mod smitte formentligt kun er kortvarig. Det er endnu ikke fastsat, hvornår coronapasset udløber efter 3. stik. Det vil blive vurderet, når der er yderligere viden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at man kan få sit coronapas tilbage 11 dage efter tidligere infektion, så det svarer til kravene i det øvrige EU. Tidligere skulle man vente 14 dage. Sundhedsstyrelsen vil løbende forholde sig til den nye viden i relation til Omikron og vil blandt andet på baggrund heraf vurdere, om de ovenstående anbefalinger bør opdateres.

© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Forside
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Forside
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Forside
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Forside
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Forside
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Forside
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Forside
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Forside
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Forside
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Forside
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required