Rebild og omegn
Stort tværpolitisk vælgermøde med 10 byrådspartier om sundhed i Rebild kommune
.Af Helle Schiønning Mandag d. 23. oktober kan alle interesserede blive klogere på hvad 10 opstillede partier/lister til byrådsvalget i Rebild kommune i november mener om Et sundt liv i en sund kommune. Mødet er det første store arrangement Rebild kommunes store patient og handicapforeninger samarbejder om: -Vi er en lille kommune, og samarbejdet kan […]
.
Af Helle Schiønning
Mandag d. 23. oktober kan alle interesserede blive klogere på hvad 10 opstillede partier/lister til byrådsvalget i Rebild kommune i november mener om Et sundt liv i en sund kommune.
Mødet er det første store arrangement Rebild kommunes store patient og handicapforeninger samarbejder om: -Vi er en lille kommune, og samarbejdet kan hjælpe til at skaffe nogle større og bedre arrangementer til kommunen, lyder det fra Henning Thygesen, Diabetesforeningen.
-Vores vælgeraften har en rigtig flot tilslutning fra alle kommunens partier, og vi bliver ført vel igennem aftenen af en garvet politiker, Flemming Møller Mortensen, fortsætter han, og slutter: -Vælgermødet finder sted på Kulturstationen i Skørping. Efter en ordinær debat vi vi fortsætte med en politisk type speed-dating. Hver politiker får deres eget café-bord, og kan blive mødt af vælgerne her.
Foruden diabetesforeningen: Kræftens bekæmpelse, Hjernesagen, Hjerteforeningen, SIND, Osteoporoseforeningen og Foreningen Danske DøvBlinde syns- og hørehæmmede.