Del på Facebook   Print siden

Stort ja fra SAS-piloterne til ny overenskomst

Danmarkidag
Lørdag 6. august 2022 kl. 11:00

Stort ja fra SAS-piloterne til ny overenskomst

.
Af: redaktionen

Stort ja fra SAS-piloterne til ny overenskomst

93 procent af piloterne har stemt ja til den nye overenskomst med SAS.

Dermed er de nye aftalevilkår en realitet.

"Jeg er utrolig glad for den store opbakning til aftalen – ikke mindst når vi har været gennem en så lang og hård konflikt. Medlemmerne har tydeligvis forstået alvoren, og det her viser, hvor stærkt sammenholdet er blandt piloterne. Vi har hele vejen igennem været stålsatte på, at vi skulle have vores yngre kollegaer genansat, sådan som det oprindeligt var aftalt med ledelsen i SAS. De erfarne piloter har udvist stor solidaritet for at få deres yngre kollegaer tilbage. De er gået ned i løn og op i arbejdstid," siger Henrik Thyregod, der er formand for Dansk Pilotforening, der er en del af Dansk Metal.

Det er en del af aftalen, at de piloter, der blev opsagt under corona-pandemien, nu bliver genansat. Piloterne har med den nye overenskomst fået en garanti for, at de er en del af fremtiden i SAS, og at SAS ikke igen vil oprette nye datterselskaber på andre vilkår, end det der nu er aftalt.

"Vi kunne under ingen omstændigheder acceptere, at ledelsen i SAS brugte datterselskaber til at omgå vores eksisterende overenskomst. Hvis SAS-ledelsen fik lov til at slippe afsted med det, kunne det også ske andre steder på det danske arbejdsmarked. Så det var afgørende for at bevare den danske model. Aftalen om at de yngre piloter skulle tilbydes genansættelse, og at overenskomsten skulle tilbage til Dansk Pilotforening og Dansk Metal var allerede på plads i første forhandlingsrunde," siger Keld Bækkelund Hansen, der er forhandlingschef i Dansk Metal.

Dansk Pilotforening har organiseret piloterne i SAS, siden selskabet blev grundlagt i tidernes morgen. Pilotformanden understreger, at stridighederne mellem piloterne og ledelsen i SAS nu er et overstået kapitel.

"Nu kæmper vi – side om side med ledelsen – for at få SAS gennem den svære tid, som selskabet er i. Det er den store opbakning til overenskomsten også et udtryk for. Piloterne holder utroligt meget af SAS, og for mange af os er det vores andet hjem. Som fagforening har vi lavet aftaler med SAS, siden selskabet blev dannet lige efter 2. verdenskrig, og piloterne er stolte af at være en del af et så hæderkronet selskab. Vi glæder os hver gang, vi flyver danskerne sikkert ud og hjem igen," siger Henrik Thyregod.

Fakta om urafstemningen

89 procent af de stemmeberettigede piloter i Danmark har stemt.

93 procent stemte ja.


© Copyright 2022 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Nyt lovforslag skal styrke beskyttelsen af offentligt ansatte
Nyt lovforslag skal styrke beskyttelsen af offentligt ansatte
Danmarkidag
Et festfyrværkeri af en Landsstævne-afslutning
Et festfyrværkeri af en Landsstævne-afslutning
Danmarkidag
44-årig tilstår fremstilling af mindst 27 millioner ulovlige cigaretter
44-årig tilstår fremstilling af mindst 27 millioner ulovlige cigaretter
Danmarkidag
Ny cykelsti leder skolebørn og pendlere sikkert til Randers
Ny cykelsti leder skolebørn og pendlere sikkert til Randers
Danmarkidag
Flertal foretrækker røgfri badestrande
Flertal foretrækker røgfri badestrande
Danmarkidag
Boligsalget tog sig en slapper i juli
Boligsalget tog sig en slapper i juli
Danmarkidag
Vigtig fjernvarmepulje tom: Det kan gå ud over allerede hårdtprøvede naturgasbrugere
Vigtig fjernvarmepulje tom: Det kan gå ud over allerede hårdtprøvede naturgasbrugere
Danmarkidag
4 ud af 10 danske medarbejdere overvejer at skifte job i løbet af det næste år
4 ud af 10 danske medarbejdere overvejer at skifte job i løbet af det næste år
Danmarkidag
Snart har Danmark LED-belysning langs alle statsveje
Snart har Danmark LED-belysning langs alle statsveje
Danmarkidag
Nu starter skolerne igen - ved du, hvad dit barn laver på cyklen?
Nu starter skolerne igen - ved du, hvad dit barn laver på cyklen?
Danmarkidag


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required