Rebild og omegn
Store Bededag – dengang og nu
Engang for længe siden, i en tid hvor fastedage og bededage var lige så almindelige som regn i Danmark, stod en mand ved navn Hans Bagger i spidsen for at indføre en helt særlig dag Store Bededag! Det var under Baggers regime som biskop i Roskilde, fra 1675 til 1693, at ideen om Store Bededag […]
Engang for længe siden, i en tid hvor fastedage og bededage var lige så almindelige som regn i Danmark, stod en mand ved navn Hans Bagger i spidsen for at indføre en helt særlig dag Store Bededag!
Det var under Baggers regime som biskop i Roskilde, fra 1675 til 1693, at ideen om Store Bededag blev født. Og han var ikke bleg for at introducere ikke én, ikke to, men hele tre faste- og bededage i løbet af sine første år i embedet.
Den midterste af disse bededage blev officielt lovfæstet af ingen ringere end kong Christian den Femte den 27. marts 1686. Dagen blev placeret som den fjerde fredag efter påske.
Men hvad med navnet? Jo, lad os ikke glemme det “ekstraordinære, almindelige bededag” blev den døbt. Så er det trods alt end lidt mindre mundfuld med det nuværende “Store Bededag”. Dengang blev dagen ikke kun annonceret med almindelige klokkeringninger, men med kirkens største klokke, også kendt som stormklokken. Det var kongens måde at sige, “Stop al handel og leg! Det er tid til at bede og faste!”
Men som tiden gik, ændrede verden sig, og folk blev mindre ivrige efter at faste og bede. Så i 2023, efter en afstemning i Folketinget, blev Store Bededag officielt degraderet til en almindelig arbejdsdag fra og med 2024. Tiderne ændrer sig, og sådan går det også med vores bededage.