Del på Facebook   Print siden

Stor dyreværnssag: 19 hunde reddet

Forside
Søndag 29. august 2021 kl. 15:00

Stor dyreværnssag: 19 hunde reddet
9 hvalpe og 10 voksne hunde blev via frugtbart samarbejde reddet fra en hård skæbne. Her ses en af hvalpene ved ankomsten til Nordjyllands Internat. Foto: Dyrenes Beskyttelse.


Af Lone K. Hansen

Stor dyreværnssag: 19 hunde reddet

9 hvalpe og 10 voksne hunde blev via frugtbart samarbejde reddet fra en
hård skæbne. En ansvarlig ejer gjorde, at det store dyreværnsarbejde
med hundene hurtigt kunne komme i gang, og hundenes fremtid blive
sikret.

Meget beskidte forhold, ofte indelukket i en stue og frygtsomme overfor
deres reddere. I alt 19 hunde blev reddet fra et værre hundeliv, da
Dyrenes Beskyttelse rykkede ind med dyreredningsbiler, personale og
megen erfaring fra lignende store sager.

En stor flok hunde var vokset en mand over hovedet, og det var derfor
nødvendigt at gribe ind for at redde hundene. Hundene gik i en
uhygiejnisk stue med afføring på gulvet og der var tale om en blanding
af både voksne hunde og hvalpe. Heldigvis var ejer i høj grad
interesseret i at gøre det bedste for sine hunde:

”Det var en meget ansvarlig og samarbejdsvillig ejer, vi mødte i
denne sag. Hundene blev uproblematisk og hurtigt overdraget til os, så
vi kunne komme i gang med det store dyreværnsarbejde. I en sag som
denne med så mange hunde kræver det, at vi bruger vores store
kapacitet for at få enderne til at mødes, siger internatsleder på
Nordjyllands Internat Karina Fisker.

Hundene er alle blandingshunde af større hunderacer som labrador,
schæfer, husky og lignende racer.

HJÆLPEN ER PÅ VEJ

19 hunde, hvoraf flere af dem er voksne store hunde og flere kuld
hvalpe, kræver både logistik, erfaring og viden at redde. Der ankom
derfor både en frivillig kredsformand, internatsmedarbejdere og en
dyrlæge fra Dyrenes Beskyttelse for at bistå med det store arbejde på
redningsdagen. Derudover ankom der fire dyreredningsbiler fra Dyrenes
Beskyttelses internater for at få plads til alle hundene.

Ved selve afhentningen blev hundene enten båret varsomt eller ført i
snor hen til en af dyreredningsbilerne.

”Hundene var urolige og nogle af dem også frygtsomme og nervøse, da
vi hentede dem, men det lykkedes os i fællesskab at få dem med i
dyreredningsbilerne. Når selve redningen er overstået, venter der et
stort arbejde med dyrlægetjek, sundhedsvurdering og et til tider meget
stort arbejde med hundenes mentale tilstand. For nogle af hundene
kræver det en lang proces med træning og socialisering, så de kan
blive trygge i deres nye hjem uden deres oprindelige flok, siger Karina
Fisker.

De voksne hunde kræver en stor tilvænning til mennesker, et stort
socialiseringsarbejde og basistræning, før de er klar til nye hjem. Et
arbejde, der bliver varetaget på internatet.

Hvalpene skal placeres i nye, trygge hjem, hvor der er overskud, tid og
viden om, hvordan man håndterer en hund med særlige behov. Både
hvalpene og de store hunde kræver ekstra arbejde fra den nye familie,
hvor der skal sættes fokus på renlighedstræning, stort
socialiseringsarbejde og alene-hjemme-træning.

14 af hundene blev kørt til Nordjyllands Internat, mens de resterende
fem kom til Brande Internat. Tre af hundene klarede den desværre ikke
på grund af en kombination af dårligt helbred og mental tilstand.

© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Forside
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Forside
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Forside
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Forside
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Forside
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Forside
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Forside
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Forside
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Forside
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Forside
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required