Del på Facebook   Print siden

Støvring-virksomhed i spil til ny byggeri-pris

Støvring og omegn
Lørdag 4. marts 2023 kl. 13:00

Støvring-virksomhed i spil til ny byggeri-pris
KOMPROMENT


Tag- og facadeleverandøren Komproment fra Støvring er blandt de seks nominerede virksomheder til prisen Effektivt Byggeri 2023, der den 22. marts uddeles på Danmarks største byggerimesse – BYGGERI'23 i MESSE C, Fredericia.

I forbindelse med BYGGERI'23 den 21.-24. marts har Brancheforeningen Danske Byggecentre taget initiativ til at indstifte en ny pris – Effektivt Byggeri 2023.

Prisen går en til virksomhed, der har udviklet en løsning, bygningsdel, komponent eller metode i byggeriet, som kan effektivisere byggeprocessen og er energi- og ressourcebesparende ved fremstilling, anvendelse, genbrug eller genanvendelse.

Nu har en faglig komité udpeget seks nominerede virksomheder, som udøvende i byggeriet frem til messen kan stemme på via byggerimessen.dk eller BYGGERI-messens Facebook-side.

Blandt de nominerede virksomheder er tag- og facadeleverandøren Komproment fra Støvring.

Komproment er nomineret for deres strategi omkring genanvendelse af facadeløsninger. I 2023 etableres et take-back system, som sikrer, at der ikke er spild/affald ved facademontage. Fra 2026 vil brugte facader kunne genanvendes i produktionen af nye facader via en nyudviklet proces med geopolymer, som reducerer anvendelsen af jomfruelige ressourcer.

"Årets BYGGERI-messe sætter fokus på det effektive byggeri og præsenterer de nyeste, bæredygtige og effektive produkter, løsninger og metoder til kommende byggeopgaver. Med prisen Effektivt Byggeri 2023 hylder vi de virksomheder, der går forrest og er med til at skabe en mere effektiv, grønnere og bæredygtig byggeproces. Parametre, der er altafgørende for branchens fremtidige konkurrenceevne," siger Palle Thomsen, adm. direktør hos Brancheforeningen Danske Byggecentre. Han fortsætter:

"Som noget nyt er det ikke op til en fagjury at udpege vinderen. Denne gang lader vi "hverdagens eksperter" – de udøvende i byggeriet – om at bestemme, hvem der skal løbe med æren og prisen."

Vinderen offentliggøres ved en prisuddeling den 22. marts på BYGGERI'23 i MESSE C, Fredericia.

Seks nominerede virksomheder dyster om pris
De nominerede til prisen Effektivt Byggeri 2023 er:


ALFIX: LetFix Plus
SOUDAL: Isotæt
FISCHER: FAFS justerklips-skrue
WEDI GmbH: Sanwell Shower Wall Module
FIXNORDIC A/S: UniMount
KOMPROMENT: Facade Solutions


Om BYGGERI'23
BYGGERI-messen har gennem årene positioneret sig som Danmarks største byggerimesse for byggevarer og afholdes hvert andet år i MESSE C i Fredericia. I år er det 19. gang, messen finder sted. Det sker fra 21. til 24. marts 2023. Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder.

BYGGERI-messen arrangeres i samarbejde med ca. 300 leverandører, som – fordelt på ca. 28.000 kvm. – udstiller produkter og løsninger. Messen besøges af byggeriets fagfolk.


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Støvring og omegn

 Lyssignalet ved krydset mellem Hobrovej og Klepholmvej i Støvring
Lyssignalet ved krydset mellem Hobrovej og Klepholmvej i Støvring
Støvring og omegn
Kom og deltag i Rosé-løbet fredag den 17. maj
Kom og deltag i Rosé-løbet fredag den 17. maj
Støvring og omegn
Rebild Sportsrideklub afholder fastelavsstævne 2. Marts
Rebild Sportsrideklub afholder fastelavsstævne 2. Marts
Støvring og omegn
Støvrings kommunale dagpleje i Nord har ved at deltage i Børnenes Danmarks indsamling
Støvrings kommunale dagpleje i Nord har ved at deltage i Børnenes Danmarks indsamling
Støvring og omegn
Mekoprint sætter omsætningsrekord trods vanskelige markedsforhold
Mekoprint sætter omsætningsrekord trods vanskelige markedsforhold
Støvring og omegn
Døde bymidter som Støvring kan få mere liv med ordentlige cykelforhold
Døde bymidter som Støvring kan få mere liv med ordentlige cykelforhold
Støvring og omegn
Bavnebakkeskolen dyster om at blive Danmarks klogeste 6. klasse
Bavnebakkeskolen dyster om at blive Danmarks klogeste 6. klasse
Støvring og omegn
Juletræsfest hos legestuegruppen girafferne
Juletræsfest hos legestuegruppen girafferne
Støvring og omegn
Stor donation muliggør opførsel af nyt klubhus i Støvring
Stor donation muliggør opførsel af nyt klubhus i Støvring
Støvring og omegn
Induflex kan kalde sig Klimaklar Produktionsvirksomhed
Induflex kan kalde sig Klimaklar Produktionsvirksomhed
Støvring og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required