Alarm 112

Ståltag gjorde slukningsarbejde besværligt

Redaktion
Af Redaktion 13. marts 2023

Lørdag arbejde Nordjyllands Beredskab intenst med at slukke en brand i et nybygget hus på Støvring Hedevej. Branden, der formodes at være startet i garagen, bredte sig hurtigt – og især husets tag gjorde slukningsarbejdet sværere.

– Huset var et nyere hus med ståltag. Den tagtype gør slukningsarbejdet langt sværere, da det bliver ved med at være intakt og forhindrer vandet i at løbe ned og slukke ilden. Derfor var det meget svært at komme til at kontrollere ilden, fortæller politikommissær Lars Rosenvinge fra Nordjyllands Politi.

Branden formodes at være startet i garagen, hvor en elbil af typen Audi A6 hybrid stod til opladning. Den endelige konklusion på brandårsagen er dog endnu ikke fastlagt.