Rebild og omegn

Spejdere fra Støvring til Sct. Georgs Dag

.Af Helle Schiønning Sådan er det også hos Det Danske Spejderkorps i Støvring, der markerede dagen ved Juelstrup Sø, fortæller Birgitte Simonsen. Sagnet om Sct. Georg og Dragen er kendt i spejderkredse for at Sct. Georg reddede en prinsesse fra en drage, og hvor kongen ville give ham prinsessen og det halve kongerige, men Georg […]

Spejdere fra Støvring til Sct. Georgs Dag
30. april 2018
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Sådan er det også hos Det Danske Spejderkorps i Støvring, der markerede dagen ved Juelstrup Sø, fortæller Birgitte Simonsen.

Sagnet om Sct. Georg og Dragen er kendt i spejderkredse for at Sct. Georg reddede en prinsesse fra en drage, og hvor kongen ville give ham prinsessen og det halve kongerige, men Georg takkede nej. For ham var den gode gerning nok i sig selv.

Det er tilfredsstillelsen ved den gode gerning, som for spejderne er det centrale i fortællingen. Man markerer derfor hvert år den 23. april, der er Sct. Georgs dødsdag.

Sagnet blev i år fremvist som et lille skuespil af juniorspejderne (4.-6. klasse). Den 1700 år gamle fortælling blev tolket meget tro over for historien, men desværre var vejret ikke det bedste til historie fortolkninger.

En strid vind stod ind over Juelstrup Sø, og gjorde sit for at sagnet blev nytolket. De får, som dragen skulle spise i første omgang, havde fået limet små vatkugler på deres tøj for at ligne et får så meget som muligt. Den kraftige vind rev dog en stor del af vatkuglerne løs, så i perioder så det ud som om Sct. Georg skulle kæmpe sig gennem en mindre snestorm.

Vinden gjorde også sit for at påvirke kulisserne. De fremstillede træer af papmache stod og svajede faretruende, og til sidst måtte hvert enkelte træ støttes af en spejderleder, således at der ikke blev tale om stormfældning.

Efter dramaet blev der snakket om de forskellige punkter i spejderloven. Herefter blev hver enkelt spejder kaldt frem og aflagde sit spejderløfte ved spejdergruppens faner. Med et sted mellem 90 og 100 fremmødte spejdere, så tog det lidt tid at komme gennem spejderløfterne.

Der var ellers grund nok til at blive færdig hurtigt ikke kun på grund af det blæsende vejr, men fordi der traditionen tro blev afsluttet med kagemand til alle spejdere. Det var imponerende at se hvor hurtigt 4 kagemænd kan forsvinde, når der er tale om en flok af sultne spejdere.

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler