Rebild og omegn
Spærring: Solbjergvej mellem Bælum og Lille Brøndum
I forbindelse med kloakarbejde, er der behov for at spærre dele af Solbjergvej af for gennemkørsel fra fredag den 2. februar til og med fredag den 1. marts. Selve arbejdsområdet er udenfor adressen Solbjergvej 19, 9574 Bælum.
Det anbefales at benytte ruten “Vestergade – Tvoruphøjevej – Korsholmvej – Fruerhusvej – Wiffertsholmvej – Solbjergvej” som omkørsel. Der vil selvfølgeligt være skiltet omkring spærringen samt omkørsel.
Det er Rebild Forsyning, der er ansvarlig for arbejdet på Solbjergvej, og som derfor også kan kontaktes hvis der er spørgsmål til arbejdet og spærringen. Dette kan ske på telefon 4178 7470 og e-mail forsyning@rebildforsyning.dk. Entreprenøren ARKIL A/S udfører arbejdet for Rebild Forsyning.
Man kan finde informationer om alle nuværende og planlagte spærringer samt vejarbejder for Rebild Kommune på trafikinfos hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig en opdatering på den aktuelle spærring eller vejarbejde via “Hold mig orienteret“. Således får du en e-mail hvis der skulle ske ændringer i tidsrummet for spærringen eller vejarbejdet.
Der var oprindeligt planlagt spærring var fra den 7. december 2023 til 19. januar 2024. Vejret udfordre dog for tiden. Derfor har Rebild Forsyning valgt at udskyde arbejdet med en forventning om bedre vejr til den tid. Hvis der stadigvæk ligger meget sne samt temperaturen er lav, så kan gravearbejdet blive udskudt igen. Hvis vi får besked om dette fra Rebild Forsyning, bliver dette bragt som update på opslaget her samt på trafikkortet som der er henvist til.