Rebild og omegn
Sov Ude Dag hos Det Danske Spejderkorps
.Af Helle Schiønning Det er efterhånden en del spejdere, der har taget de spejdermærker, hvor man skal sove en gang hver måned i et år i telt, shelter, hængekøje eller under åben himmel. Det var derfor naturligt, da der igen i år var officiel Sov Ude Dag, at spejderne også deltog med en lille lejr […]
.
Af Helle Schiønning
Det er efterhånden en del spejdere, der har taget de spejdermærker, hvor man skal sove en gang hver måned i et år i telt, shelter, hængekøje eller under åben himmel.
Det var derfor naturligt, da der igen i år var officiel Sov Ude Dag, at spejderne også deltog med en lille lejr på Spejdergården i Støvring.
Cirka 25 spejdere, ledere og forældre mødtes allerede om eftermiddagen for at man sammen kunne handle ind, og forberede aftensmad, der selvfølgelig skulle tilberedes over bål. “Der er ikke noget så hyggeligt som at sidde sammen omkring aftensmaden, mens man kan høre bålets knitren, og så mærke varmen herfra, når det begynder at blive lidt aftenkøligt” fortalte gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen.
De fleste spejdere sov tungt hele natten, da de havde fået masser af frisk luft og bevægelse, og efter en god spejder-morgenmad var man klar til at tage hver til sit.