Rebild og omegn

Sov Ude Dag 2018 hos DDS Støvring

.Af Helle Schiønning Det Danske Spejderkorps i Støvring var sammen med cirka 75 andre spejdergrupper også med til Sov Ude Dagen i år. Hos Støvring-spejderne var der mulighed for at sove uden for på flere forskellige måder, både i telt, i shelter og så i hængekøje. Der var mulighed for at mødes til lidt fælles […]

Sov Ude Dag 2018 hos DDS Støvring
4. juni 2018
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Det Danske Spejderkorps i Støvring var sammen med cirka 75 andre spejdergrupper også med til Sov Ude Dagen i år. Hos Støvring-spejderne var der mulighed for at sove uden for på flere forskellige måder, både i telt, i shelter og så i hængekøje.

Der var mulighed for at mødes til lidt fælles aftensmad som flere også benyttede sig af, hvor efter der var forskellige aktiviteter.

Selv om der var spist aftensmad, så lavede vi senere pandekager og snobrød over bål. Det hører lidt sammen bål, snobrød og pandekager. Det blev også igen bevist hos spejderne, at selv om man er mæt, så er der altså altid lige plads til en pandekage fortæller gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen med et smil.

Der var herefter hygge om bålet, og der blev leget forskellige lege. Sammensætningen af spejdere var meget bred, og der var deltagere fra de yngste familiespejdere til klan og ledere, men når man sidder omkring et lejrbål, så bemærkes aldersforskellen knap nok.

Natten blev for nogle tilbragt i spejdergårdens sheltere, mens en del have bygget en lille teltlejr med forskellige telte. Et par stykker besluttede sig for at afprøve et par hængekøjer for at se om dette var en god måde af tilbringe en hel nats søvn på. De kunne næste morgen konstatere, at hængekøjer ikke kun er til at kunne hvile sig lidt i haven, de er faktisk meget velegnede til overnatning.

Det er også planen, at der til næste år er Sov Uge Dag hos Det Danske Spejderkorps, og her vil spejderne fra Støvring helt sikkert også være med.

Nyt partnerskab skal forstærke Rold Skov Golfklub

Læs også: Nyt partnerskab skal forstærke Rold Skov Golfklub

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler