Del på Facebook   Print siden

Sommerkoncerter i Rebild Provsti

Forside
Onsdag 13. juli 2022 kl. 17:00

Sommerkoncerter i Rebild Provsti
Foto: Rebild Provsti


Af Lone K. Hansen

Sommerkoncerter i Rebild Provsti

Igen i år vil kirkerne i Rebild Provsti komme til at summe af liv og musik i perioden 4. august til 3. september, når provstiets organister inviterer til sommermusikfestival med 12 koncerter i 11 kirker.

Programfolderen er trykt og kan nu hentes i provstiets kirker, på biblioteker, kulturhuse m.m.
Programmet for Sommerkoncerter i Rebild Provsti kan også tilsendes ved henvendelse på sommerkoncerter@gmail.com eller ses på www.facebook.com/sommerkoncerterirebildprovsti.

Spændende og alsidigt program
Årets program spænder vidt. Her er klassisk kormusik med Klarup Pigekor i Ravnkilde kirke og kammerkoncert i Øster Hornum kirke, hvor bl.a. Richard Strauss berømte ”Vier Letze Lieder” opføres af sopran Helle Gössler, violinist Elisabeth Zeuthen Schneider og organist Sven-Ingvart Mikkelsen.

I Skørping Nykirke spiller Carsten Viuf og Sune Bendsen klassiske perler for violin og orgel, krydret med fællessang.

I Støvring kirke kan man opleve både en koncert med Mads Granum Kvintet og en koncert med kirkens organist Else-Marie Christiansen og kirkesanger Grete Skjødsholm.

Durup kirke byder velkommen til koncerten ”Cash i kirken” med Karsten Holm & band, og i Veggerby kirke optræder bandet Tundra sammen med kirkens mandskor.

Der er nordiske toner og fællessang på programmet i Terndrup kirke, hvor violinist Esben Kjær, pianist Gunhild Kjær og sognepræst Dorit Wium Andersen medvirker.

I Bælum kirke er der sensommerkoncert med sommersange og hits fra opera- og musicalverdenen, sunget af de to klassiske sangere Margrethe Smedegaard og Thomas Rewes, akkompagneret af Natasha Kutsko Jensen.

I Aarestrup kirke kan man opleve koncertfortællingen ”Carl Nielsen. En brevkoncert” med bassangeren Jakob Zethner og foredragsholder og organist Anette Kjær.

Duoen Kaputu optræder i Suldrup kirke, og koncertrækken rundes af i Blenstrup kirke med en rytmisk koncert med Shubi.dk; Danmarks nye Shu-Bi-Dua hyldestorkester.

Gratis adgang til alle koncerter
Der er fri entré til alle koncerter, som støttes økonomisk af Rebild Provsti, dog er der tilmelding til koncerten i Øster Hornum på kirke.kathrine@outlook.dk.

Organisterne i Rebild Provsti glæder sig
- Vi glæder os meget til at kunne invitere til gratis sommerkoncerter i provstiets smukke kirker. Forhåbentlig vil mange igen i år bakke op om initiativet og tage familie og venner med på sommeraftenture rundt til kirkerne, hvor dygtige musikere står klar til at glæde publikum med fine musikalske oplevelser, fortæller organist i Aarestrup-Haverslev, Anette Kjær, på vegne af organisterne bag Sommerkoncerter i Rebild Provsti.

© Copyright 2022 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Vinyl og Retro flyttet i nye lokaler
Vinyl og Retro flyttet i nye lokaler
Forside
Kommer ambulancerne til tiden? - Første måling offentliggjort
Kommer ambulancerne til tiden? - Første måling offentliggjort
Forside
Kør-selv historiefestival ved Rebild og Mariagerfjord
Kør-selv historiefestival ved Rebild og Mariagerfjord
Forside
DMI varsler risiko for hedebølge fra i eftermiddag - kategori 2
DMI varsler risiko for hedebølge fra i eftermiddag - kategori 2
Forside
Region Nordjylland: Rådgivning til kvinder berørt af spiral-sagen
Region Nordjylland: Rådgivning til kvinder berørt af spiral-sagen
Forside
9560 Hadsund: Mariagerfjord Golfcenter, søger restaurantchef/ bestyrer, evt. bestyrerpar
9560 Hadsund: Mariagerfjord Golfcenter, søger restaurantchef/ bestyrer, evt. bestyrerpar
Forside
Nordjyderne pantsætter mest guld - Pantelånet er på vej tilbage
Nordjyderne pantsætter mest guld - Pantelånet er på vej tilbage
Forside
Vildtalarm - Virker de
Vildtalarm - Virker de
Forside
Søndagens tekst: 8. søndag efter trinitatis
Søndagens tekst: 8. søndag efter trinitatis
Forside
Nyt ansigt hos Business Rebild
Nyt ansigt hos Business Rebild
Forside


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required