Rebild og omegn
Sommerkoncert med Klezmerduo i Veggerby Kirke i aften
Sommerkoncert med Klezmerduo i Veggerby Kirke i aften
Af Lone K. Hansen
Midthimmerlandske Sommerkoncerter afholder koncert i Veggerby Kirke i dag d. 5. august kl. 19.30.
Hvor finder vi glæden?
Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord, alias Klezmerduo regnes blandt landets førende fortolkere af den traditionelle jødiske festmusik klezmer. I mere end 30 år har duoen fordybet sig i klezmermusikkens stemningsfulde og livsbekræftende univers, som de gennem sang, musik og fortælling formidler med humor og smittende spilleglæde. Musikken rummer længsel og smerte men insisterer samtidig på håbet, glæden, festen og viljen til livet.
Midthimmerlandske Sommerkoncerter er en række sommerkoncerter i Rebild Provsti
Midthimmerlandske Sommerkoncerter er tænkt som en invitation til at besøge de mange smukke kirker i Rebild Provsti og krydre besøget med koncerter med hhv. lokale kirkemusikere og professionelle musikere og kor fra hele landet.
I sommertiden er mange andre kirkeaktiviteter sat på vågeblus, men musikken spiller stadig og gennem sommerkoncertrækken gøres der opmærksom på kirkerne, som en vigtig del af sommerlandet i Rebild Provsti.
Læs også: