Rebild og omegn
Sommerkoncert med duoen Munk-Riegels i Aarestrup Kirke
Sommerkoncert med duoen Munk-Riegels i Aarestrup Kirke
Af Lone K. Hansen
Midthimmerlandske Sommerkoncerter afholder koncert i Aarestrup Kirke d. 9. august kl. 19.30.
Tandem på klangveje
Mød duoen Munk-Riegels, når de kommer forbi på deres usædvanlige turne i august.
En vandrende guitarist og en cyklende cellist slår sig sammen på en koncerttur ad Hærvejen.
På programmet er klassiske værker for cello og guitar samt et stykke, de komponerer til netop denne tur. Til koncerten fortæller de også om musikken og om livet som omrejsende musikere.
Frederik Munk Larsen og Ida Riegels har spillet et hav af koncerter, vundet musikpriser og indspillet en lang række cder.
Midthimmerlandske Sommerkoncerter er en række sommerkoncerter i Rebild Provsti
Midthimmerlandske Sommerkoncerter er tænkt som en invitation til at besøge de mange smukke kirker i Rebild Provsti og krydre besøget med koncerter med hhv. lokale kirkemusikere og professionelle musikere og kor fra hele landet.
I sommertiden er mange andre kirkeaktiviteter sat på vågeblus, men musikken spiller stadig og gennem sommerkoncertrækken gøres der opmærksom på kirkerne, som en vigtig del af sommerlandet i Rebild Provsti.
Læs også: