Del på Facebook   Print siden

Skræmmende læsning - 
Hvor længe skal dette fortsætte uden at nogen tager ansvar i Rebild kommune?

Debat
Fredag 30. april 2021 kl. 19:00

Skræmmende læsning - 
Hvor længe skal dette fortsætte uden at nogen tager ansvar i Rebild kommune?
Arkivbillede


Af Susanne Aaen, Kari Fonnesbæk og Tina Bossen.

På rette vej med genopretning?

Når vi læser kommentarerne fra Lene Aalestrup og Vibeke Stoustrup på vores artikel omkring Arbejdsmiljøet i Søparken, er vi nødt til at kommentere på dette.

”Jeg er glad for at telefonsamtalen med Lene Aalestrup har gjort indtryk på hende”, siger Susanne Aaen ” men det er skræmmende at der skal en bekymringsmail til byrådet, før det har interesse at have dialogen med en tidligere medarbejder”.

Samtidig undrer det os, at man kan sidde alle andre henvendelser, som er kommet her i foråret overhørig, når de beskriver utrygge og usunde arbejdsforhold. De burde have givet anledning til bekymring og opfølgning fra Sundhedsudvalgets side.

Hvis det er korrekt at Søparkens udfordringer løbende har fyldt meget på møderne i sundhedsudvalget igennem flere år, hvorfor er der så ikke sket noget? Bare et kig på sygefraværs statistikkerne, burde have givet anledning til bekymring, især når I har været klar over og er gjort opmærksomme på, at problemerne har stået på i flere år.

Allerede i oktober måned 2017, var Kari Fonnesbæk (tillidsrepræsentant) og Susanne Aaen (arbejdsmiljørepræsentant) til møde med Vibeke Stoustrup, ang. det dårlige arbejdsmiljø, som startede under daværende leder. Vi fik det indtryk, at der ville blive taget hånd om det, men det der skete var at der blev sat ind med assistance til daværende ledelse af en HR konsulent.

Vi er dybt uenige i Lene Aalestrups bud på årsagen til det dårlige arbejdsmiljø og store sygefravær, som hun begrunder i sammenlægningen i 2016. Samtlige medarbejdere fra de tre boformer havde inden sammenlægningen deltaget i forskellige temadage, havde fælles lokal medarbejder udvalg, og deltog også sammen med beboerne i fælles arrangementer netop med henblik på at lære hinanden at kende. Vi glædede os til, at vi alle skulle være på samme matrikel.

I forhold til nye arbejdsmetoder og dokumentation som Lene Aalestrup omtaler som en udfordring? Ifølge Socialtilsynets rapport, så har der ikke tidligere været problemer med dokumentationen, dette er først dukket op, i forbindelse med varslet påbud i 2019, og ift. Arbejdsmetoder har medarbejderne arbejdet efter retningslinjer udstukket fra ledelsen.

I 2019 blev fratrædelserne og fyring begrundet med manglende faglighed? Det kan undre os, når man læser Socialtilsynets rapporter fra 2019 og årene før, hvor der står at fagligheden er tilstede. Samtidig kan man nu læse i den nyeste rapport, 26/4 2021, af der er manglende faglighed.
Fokus på medarbejdertrivsel?

Ifølge Vibeke Stoustrup tilfører man nu støtte til ledelsen, endnu engang. Vi har som tillidsvalgte og i det lokale medarbejderudvalg oplevet, at det besværliggjorde dialogen mellem ledelse og medarbejdere. Vilkårene for samarbejde har overvejende været domineret af ledelsesretten. I forhold til det administrative personale, så har det aldrig fyldt så meget som nu, heller ikke da vi var placeret på 3 matrikler.

Nu sætter man så endnu engang ind med samme tiltag, uden at afdække hvor den arbejdsmiljømæssige problematik er. Vi er vidende om, at der pt. ikke er en tillidsrepræsentant for hverken socialpædagogerne eller FOA medlemmerne, hvilket er bekymrende for medarbejdernes trivsel. Medarbejderne har ingen steder at henvende sig med deres problemer, så der er ingen, der varetager deres interesser.

Vibeke Stoustrup udtaler at man er på rette vej med genopretningen. Allerede i juli måned 2019 udtaler Vibeke Stoustrup det samme i Socialpædagogernes lokale fagblad. Det kan undre os, at kriteriet for succes er at få de påtænkte påbud opfyldt i høringsperioden og ikke anvende det konstruktivt i processen med at få et godt arbejdsmiljø. (det jo kun er gået ned ad bakke siden!).

At placere grunden til det dårlige arbejdsmiljø på ”de såkaldte gamle medarbejdere” er uhørt, da der ligger skrivelser fra nye medarbejdere, som er ansat af nuværende leder.

I den nyeste rapport fra socialtilsynet, 26/4 2021, kan man læse at ”det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets daglige drift ikke varetages kompetent herunder at tilbuddets ledelse ikke driver tilbuddet fagligt forsvarligt”.

Socialtilsynet har vægtet at tilbuddets personalegennemstrømning i 2020 er 61,11 % samt at tilbuddet i 2020 har anvendt 119 forskellige vikarer. Socialtilsynet vurderer, at dette indikerer, at tilbuddet ikke i tilstrækkelig grad har strategisk fokus på, at sikre de nødvendige kompetencer, på såvel kort som lang sigt.

Skræmmende læsning - 
Hvor længe skal dette fortsætte uden at nogen tager ansvar i Rebild kommune?


Kommentarer til artiklen:
Jeg er bekymret og det undres at når der sendes skrivelse til hovedpost til rebild kommune med navne på relevante modtager. Så vælger man at sende til en der overhovedet ikke er nævnt til at modtage skrivelsen.
Det undres også at både en leder og HR medarbejder må skrive som de vil til at prøve at omgåes arbejdsskade.

Den største bekymring er borgere og medarbejdere har/er underlagt pt.fra øverste ansvarlige, ledelse og HR som viser lad stå til ligegyldighed overfor levende væsner.

Tror køen bliver lang ved håndvasken og der sprittes godt og grundigt af.
Stina, 05-05-2021 19:19:59

Meget bekymrende læsning for en værge.

Jeg håber på hurtig forbedring af arbejdsmiljøet, så vi kan få en personalegruppe, der igen kan se glæden ved at gå på arbejde. Og at det igen betyder at de ikke vælger at aftræde, med det resultat at bemandingen er underlagt et stort antal vikarer.
Tom Groth, 01-05-2021 15:20:15

Meget bekymrende læsning for en værge.

Jeg håber på hurtig forbedring af arbejdsmiljøet, så vi kan få en personalegruppe, der igen kan se glæden ved at gå på arbejde. Og at det igen betyder at de ikke vælger at aftræde, men det resultat at bemandingen er underlagt et stor antal vikarer.
Tom Groth, 01-05-2021 15:18:54


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Debat: Medier, meninger og mudderkast
Debat: Medier, meninger og mudderkast
Debat
Debat: Europa er for dem, som kan og vil
Debat: Europa er for dem, som kan og vil
Debat
KristenDemokraterne: På tide med gratis offentlig kollektiv trafik?
KristenDemokraterne: På tide med gratis offentlig kollektiv trafik?
Debat
Læserbrev: Nye skoledistrikter i Støvring - lad os fokusere på børnenes tryghed
Læserbrev: Nye skoledistrikter i Støvring - lad os fokusere på børnenes tryghed
Debat
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Debat
Ambulanceredderne passer på samfundet, men passer samfundet på ambulanceredderne?
Ambulanceredderne passer på samfundet, men passer samfundet på ambulanceredderne?
Debat
Det kommunale budget i Rebild Kommune
Det kommunale budget i Rebild Kommune
Debat
Læserbrev: Beskæftigelsen er høj – men vi skal fortsat investere i fremtiden
Læserbrev: Beskæftigelsen er høj – men vi skal fortsat investere i fremtiden
Debat
Theresa Berg Andersen: Debatindlæg om børneområdet
Theresa Berg Andersen: Debatindlæg om børneområdet
Debat
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required