Rebild og omegn

Skoleindskrivning på Suldrup Skole

Mødes i deres kommende klasselokale

Redaktion
Af Redaktion 24. januar 2023

Kirken har sine helligdage. På samme måde er der en række mærkedage rundt om på folkeskolerne i Danmark.

En af de dage mange børn kan huske helt ind i voksenlivet er skoleindskrivningen. Den dag hvor man bliver meldt ind i skolen. Med sine forældre i hånden kommer børnene spændte og næsten andægtige ind på skole. Hvad er det, der skal ske?

I stedet for at komme ind på en stue, så kommer børnene ind i deres kommende klasselokale på Suldrup SKole, hvor børnehaveklasselederen tager imod. Her genkender børnene hurtigt deres kammerater fra Tumlehøj, og de store smil bryder frem. Alle børnene får mulighed for at løse en opgave, hvor de kommende 0. klasseelever skal prøve at skelne imellem, hvad man gør på en skole, og hvad man laver i børnehaven.
Efter at have løst opgaven går turen til skolens kontor, hvor der er kaffe til forældrene, mens børnene hygger sig med æble og saftevand til børnene. På kontoret er der også mulighed for at få hjælp til selve indmeldelsen.

Glidende overgang
I Rebild Kommune starter de indskrevne elever som mini-SFOere i den lokale folkeskole i starten af april. Når de begynder, vil de have deres vante børnehavepædagoger omkring sig, og efter en periode kommer skolens personale ind over og bliver de nye voksne i klassen.

Den glidende overgang er med til at sikre en tryg overgang for børnene. Samtidig er ordningen også med til at sørge for, at der bliver en bedre overlevering mellem børnehaven og skolen, så alle børne får den bedst mulige start på deres skolegang.

Rebild og omegn

Se flere artikler