Rebild og omegn
Skatten af sølvmønter udstilles
.Af Klaus Hansen Nu er det kostbare fund renset og forsvarligt placeret i en montre på Lindholm Høje Museet, så publikum kan opleve den unikke sølvskat. Som om skatten ikke er unik nok i sig selv, viste den sig at indeholde det ældste skriftlige vidnesbyrd om Aalborg nemlig to eksemplarer af den mønt, som vikingekongen […]
.
Af Klaus Hansen
Nu er det kostbare fund renset og forsvarligt placeret i en montre på Lindholm Høje Museet, så publikum kan opleve den unikke sølvskat. Som om skatten ikke er unik nok i sig selv, viste den sig at indeholde det ældste skriftlige vidnesbyrd om Aalborg nemlig to eksemplarer af den mønt, som vikingekongen Hardeknud (1035-1042) lod præge i Aalborg.
Størstedelen af vikingeskatten fra Horsens i Himmerland er nu udgravet. Skatten indeholder mere end 226 mønter fra første halvdel af 1000-tallet. Der er stadig en lille rest mønter tilbage i det drikkehorn, som mønterne var i, da skatten blev gravet ned.
Til stor glæde for museet indeholdt skatten blandt andet to eksemplarer af den mønt, som vikingekongen Hardeknud (1035-1042) lod præge i Aalborg. Møntens forside fortæller, at det var kong Hardeknud, der
stod bag udmøntningen. På møntens bagside står der Alfric on Alabu, der betyder, at møntmesteren Alfric femstillede mønten i Aalborg. Denne mønt udgør det ældste skriftlige vidnesbyrd om Aalborg.
Mønter fra tre lande gemt i drikkehorn
Skatten tæller over 226 mønter, og en del tyder på, at sølvmønterne var blevet gemt i et drikkehorn før nedgravningen.
De foreløbige bestemmelser af mønterne viser, at skatten består af danske, tyske og engelske mønter, hvilket er helt almindeligt for tiden. Det var den enkelte mønts lødighed (dvs. sølvværdi) og vægt, der var
afgørende for dens værdi, og ikke så meget hvem, der havde forestået prægningen. Derfor er der også mønter fra en lang periode repræsenteret. Af engelske mønter kan nævnes mønter slået af kongerne Ethelred den Rådvilde (9781013 og 10141016) og Edward Bekenderen (1042-1066).
En enkelt af de tyske mønter er præget i Køln, mens de danske mønter er slået af kongerne Knud den Store (1018-1035), Hardeknud (1035-1042) og Sven Estridsen (1047-1074).
Sen vikingetid
Særligt tidspunktet for skattens nedlæggelse er afgørende for at forstå, hvorfor sølvet blev gemt i jorden. En sammenligning med andre skattefund peger på, at skatten kan være nedlagt allerede i 1050´erne, altså i de sidste årtier af vikingetiden. Netop denne periode var præget uro, idet den danske konge Sven Estridsen lå i åben strid med den norske konge Harald Hårderåde, hvis flåde gang på gang hærgede de danske kyster.
Gemte penge for konen
Selv om mange brikker mangler for at kunne sige det med sikkerhed, er det nærliggende at søge en sammenhæng mellem disse uroligheder og nedgravning af sølvskatten i Horsens. Under undersøgelserne af
fundstedet blev det konstateret, at skatten var blevet gemt under gulvet i et stort langhus, som må have tilhørt en lokal stormand. Sådanne stormænd udgjorde rygraden i datidens danske forsvar og måske
stormanden fra Horsens har gemt sin formue, før han er draget i krig for kongen. Siden sølvet først her næsten tusinde år senere ser dagens lys igen, har stormanden næppe overlevet sin krigstjeneste. Og sine
nærmeste omgivelser har han tilsyneladende ikke stolet på selv konen har øjensynligt ikke kendt skjulestedet!
Billedet: Denne Alabu-mønt er desværre lettere beskadiget, udformningen af korset viser dog tydeligt, at der er tale om Hardeknuds mønt fra Aalborg. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)