Nørager og omegn

Skal Rebild Kommune søge puljemidler til nye cykelstier – og hvilke

Skal Rebild Kommune søge puljemidler til nye cykelstier – og hvilke ?

Redaktion
Af Redaktion 13. april 2021

Af Klaus Hansen

Udvalget for Teknik og Miljø i Rebild kommune holder ordinært møde den 14. april, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Skal Rebild Kommune søge puljemidler til nye cykelsier – og hvilke

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
Der er afsat statslige puljemidler til medfinansiering af kommunale cykelstiprojekter. Det skal besluttes om kommunen skal søge midler fra puljen, og i givet fald hvilke projekter, der skal prioriteres.

Sagsfremstilling
Regeringen og støttepartier er i forbindelse med Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4.december 2020, blevet enige om udmøntning af midler til cyklisme.

Til medfinansiering af kommunale cykelprojekter er der afsat en pulje på 150 mio. kr i 2021.

Ansøgningsfristen er 17. maj 2021, og udmøntningen vil ske til projekter, som i høj grad afspejler følgende kriterier:

Ny infrastruktur dedikeret til cyklister
At projektet bidrager til større sikkerhed for cyklister
At flest muligt får gavn af projektet
At projektet bidrager til bedre sammenhæng, f.eks. ved at styrke integrationen mellem den kollektive trafik og cykling
At projektet koordineres med relevante aktører
Viden- og innovationsprojekter, som f.eks. mindre forsknings- og analyseprojekter

Tilsagn og afslag planlægges at være afklaret inden de kommunale budgetforhandlinger i efteråret 2021.

Projekter som opnår støtte skal overholde Vejdirektoratets regnskabs- og revisionsinstruks, og tilskudsmodtageren er forpligtet til som minimum at levere brugbare trafikdata for anlægsprojektet, herunder før- og eftertællinger af cyklister i området.

Forvaltningen foreslår, at der søges puljemidler til finansiering af cykelstiønsker fra rapporten “Oversigt over cykelstier i Rebild Kommune status og ønsker”. Rapporten fremgår af bilag.

Forvaltningen kan anbefale, at der fra rapporten vælges at søge midler til én af nedenstående projekter:

Hobrovej mellem Støvring og Gravlev. Projektet indgår i kommunens investeringsoversigt med 5 mio. kr i 2024. Ved henvendelse til Vejdirektoratet er det oplyst, at der kun kan søges puljemidler til et projekt som er politisk vedtaget, såfremt projektet ikke er fuldt finansieret. Udgiften til etablering af enkeltrettede cykelstier fra Buderupholmvej til Vælderskoven (4,5 km) vurderes til 7-9 mio. kr (forventes ikke arealerhvervelse, projektet berøre Natura 2000 områder).

Buderupholmvej mellem Skørping og Lindenborg Å. Projektet skal koordineres med projektet for Ny Nibevej. Overslagsmæssigt vurderes en dobbeltrettet cykelsti i østsiden af veje (3,6 km) at koste 8 mio. kr. Projektet berøre Natura 2000 område.

Der gøres opmærksom på at projekterne ikke er undersøgt i forhold til anlægstekniske- eller myndighedsmæssige problemstillinger, hvorfor den angivne økonomi er bedste bud.

Ud over projekterne i rapporten kan forvaltningen anbefale et projekt i Støvring Ådale, som rummer flere af de ovennævnte krierier for udmøntningen:

Nord-sydgående cykelsti i eget tracé gennem Støvring Ådale. Projektet skal sikre sammenhæng mellem boligområderne, det nye centerområde med den nye cykelforbindelse på tværs af jernbanen ved stationen, samt til stiforbindelsen via viadukten på Kærvej. Anlægsoverslag 3,4 mio. kr.

Da der er en del arbejde med udfærdigelse af ansøgningerne til puljen anbefales at vælges max. 2 projekter.

Økonomi
Der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 pct. af anlægsudgiften. Det kommunale bidrag skal prioriteres indenfor kommunens anlægsramme. For viden- og innovationsprojekter vil der dog kunne gives op til 100 pct. i tilskud.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget, at der træffes beslutning om

at der skal søges medfinansiering fra statens cykelstipulje, og i givet fald

at det besluttes hvilke(n) projekter, der skal søges medfinansiering til

Nørager og omegn

Se flere artikler