Del på Facebook   Print siden

Sjov og fællesskaber er øverst på forældres ønskeliste

Danmarkidag
Lørdag 16. september 2023 kl. 11:00

Sjov og fællesskaber er øverst på forældres ønskeliste
Danmarks Idrætsforbund


Når forældre sender deres børn til foreningsidræt, så forventer de, at børnene har det sjovt og kommer til at indgå i fællesskaber. Det betyder mindre, om barnet skal blive god til sin idræt. Det viser en stor forældreundersøgelse, som DIF har fået foretaget.

Danske forældre har ikke en forventning om, at deres børn nødvendigvis skal blive en ny Lionel Messi, Mikkel Hansen eller Caroline Wozniacki, når de sender deres kæreste eje til foreningsidræt. Det er nogle helt andre forventninger til foreningsidrætten, som vægter højest. Det viser en ny forældreundersøgelse foretaget af CUR (Center for Ungdomsstudier) for DIF.

I undersøgelsen er holdningen blandt 2518 forældre til børn i idrætsforeninger i aldersgruppen 0-12 år blevet undersøgt. Forældrene er blevet spurgt, hvad de ønsker, deres børn får ud af at gå til foreningsidræt. De kunne vælge tre svar, og 79 procent af forældre valgte svarkategorien ’at mit barn har det sjovt’.

Det næststørste ønske hos forældrene er, at barnet bliver den del af et fællesskab (61%). Først noget længere nede ad ranglisten optræder en forventning om, børnene bliver bedre til deres idræt og får succesoplevelser til kampe og stævner (32% / 25%).

Ønske om analoge fællesskaber

Bag undersøgelsen står CUR Søren Østergaard er centerchef på CUR og en af landets mest anerkendte ungdomsforskere.

”Det er tydeligt, at forældrene ønsker, at idrætsforeningerne skal give deres børn de analoge fællesskaber, som forældrene selv oplevede, da de var børn og ikke brugte tid på skærme. Så forældrenes forventning til idrætsforeningerne er langt mere værdibaseret, end man skulle tro,” siger Søren Østergaard, der er en af landets mest anerkendte ungdomsforskere og centerchef for CUR (Center for Ungdomsstudier), der har udarbejdet undersøgelsen.

Han mener, at der er masser af læring for idrætsforeningerne i undersøgelsens resultater.

”Foreningerne skal være bedre til at fortælle forældrene, at de ikke bare tilbyder idræt. De tilbyder nogle fællesskaber, som udvikler børnene og giver dem livsfærdigheder. Børn har i dag langt færre sekundere voksne i deres liv, og derfor spiller trænerne i idrætsforeningerne også en meget vigtig rolle i børnenes liv. For børn har brug for at tale med andre voksne end deres forældre.”

I undersøgelsen er der også foretaget 20 kvalitative interviews med forældre til foreningsaktive børn. En mor til et 11-årigt barn i en badmintonklub udtrykker i undersøgelsen sin forventning således:

”Noget af det, der er vigtigst for mig, uanset hvad de laver, er, at de har det sjovt. At det ikke skal blive for seriøst, og at de går død i det, men at de dybest set kommer hjem fra næsten hver træning og siger ”jeg har haft det sjovt i dag”, ”jeg har lavet noget, som jeg synes, var fedt”.

9 ud af 10 er tilfredse

Tallene glæder Karin Ingemann, der er udviklingschef i DIF.

”Det er præcis det, vores foreninger er eksperter i. At give børnene et smil på læberne og skabe sunde, inkluderende fællesskaber. Så jeg er rigtig glad for, at det ’produkt’ er efterspurgt af forældrene,” siger Karin Ingemann.

”Det giver også glæde og selvtillid at blive dygtigere til sin idræt, og det er med til at styrke fællesskabet, når man kæmper sammen. Undersøgelsen viser bare, at for forældrene handler det ikke om, at ens barn skal blive verdensmester, når barnet bliver sendt afsted til foreningsidræt. Det handler om glæden og fællesskabet.”

Ifølge undersøgelsen kan forældrene lide, hvad børnene får ud af idrætsforeningerne. I hvert fald svarer ni ud af ti forældre, at de overordnet er tilfredse med deres børns idrætsforening.

Fakta om forældreundersøgelsen.

2518 spørgeskemabesvarelser fra forældre til børn på 0-12 år, der er medlemmer af en idrætsforening.

20 forældre har deltaget i kvalitative interviews via enkelt- eller gruppeinterviews.

Fokus i undersøgelsen er på idrætterne fodbold, svømning, gymnastik, håndbold, badminton, ridning og tennis.


© Copyright 2023 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Flere indsamlere på gaden sikrer Røde Kors Indsamling 14 millioner kroner
Flere indsamlere på gaden sikrer Røde Kors Indsamling 14 millioner kroner
Danmarkidag
Nyt smileymærke lander på døren hos caféer, butikker og restauranter
Nyt smileymærke lander på døren hos caféer, butikker og restauranter
Danmarkidag
Udlejning: Hvor stort skal mit sommerhus være?
Udlejning: Hvor stort skal mit sommerhus være?
Danmarkidag
Danskerne vil gerne arbejde frivilligt i idrætsforeninger – men på nye måder
Danskerne vil gerne arbejde frivilligt i idrætsforeninger – men på nye måder
Danmarkidag
20.000 klima-underskrifter afleveres på Folketingets åbningsdag
20.000 klima-underskrifter afleveres på Folketingets åbningsdag
Danmarkidag
Sociale medier og mobiltelefoner styrer ikke familiernes liv
Sociale medier og mobiltelefoner styrer ikke familiernes liv
Danmarkidag
7-Eleven vil reducere sit madspild med 20 procent inden 2026
7-Eleven vil reducere sit madspild med 20 procent inden 2026
Danmarkidag
Flere har taget stilling til organdonation
Flere har taget stilling til organdonation
Danmarkidag
Jeff Gravenhorst ny formand for Coop Danmark A/S
Jeff Gravenhorst ny formand for Coop Danmark A/S
Danmarkidag
5 områder it-kriminalitet vokser på
5 områder it-kriminalitet vokser på
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required