Del på Facebook   Print siden

Sidsel Brøndberg Simonsen: Vi siger nej til at lukke de lokale Ældrecentre i Rebild Kommune. Vi holder fast i det der virker!

Debat
Mandag 19. juli 2021 kl. 11:00

Sidsel Brøndberg Simonsen: Vi siger nej til at lukke de lokale Ældrecentre i Rebild Kommune. Vi holder fast i det der virker!
Sidsel Brøndberg Simonsen Foto: Privat


Af Sidsel Brøndberg Simonsen, Guldbæk

Vi siger nej til at lukke de lokale Ældrecentre i Rebild Kommune. Vi holder fast i det der virker!

År 2020 var året hvor Else Marie Larsen og dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden” var på alles læber. 2020 var også året hvor min mor blev så syg, at næste skridt var plejehjem. Men tænk sig at skulle vælge et plejehjem netop i kølvandet på førnævnte dokumentar, og hvordan kunne vi sikre os at vores mor ville blive passet godt på?

Min mor er hårdt ramt af Parkinson, som er en sygdom der angriber både krop og sind. Hun har et stort plejebehov, og hun har, ligesom alle andre mennesker, behov for omsorg, varme kram og at være tæt på familien. Men hvordan finder man et sted som er godt nok til ens mor?

Det er noget nær samme overvejelser man står i, som når man som forældre skal vælge det rette pasningstilbud til ens lille barn – det handler om at finde et sted hvor kulturen er helt særlig, hvor der tales direkte til mennesket og ikke hen over deres hoveder, der hvor de sætter sig ind i den enkeltes behov, sygdomshistorik og livshistorie.

Og lad mig derfor fortælle dig en historie. En historie om et plejehjem med et højt fagligt og menneskeligt niveau – og om et plejehjem der bør skeles til, når vi taler om ”Det gode plejehjem”.

Min mor blev visiteret til Øster Hornum Ældrecenter, som er bare et af de centre der har været på den politiske dagsorden i Rebild Kommune i forhold til en eventuel lukning. Centeret er forholdsvis lille, værelserne store og lyse, samt en stor opholdsstue som netop er blevet istandsat. Når man træder ind ad døren, bliver man mødt af kendte ansigter, de ved hvem man er der for at besøge, og de ved lige præcis hvor hver af de ældre befinder sig.

Da min mor flyttede ind på Øster Hornum Ældrecenter, havde hun det skidt, og personalet havde udfordringer i forhold til forståelsen af hendes sygdom og hvordan sygdommen udtrykker sig. De var bekymrede for hendes udvikling, og følte et behov for yderligere faglig sparring som ikke kunne findes internt.

På den baggrund blev hele personalegruppen og ut. indbudt til tre timers kursus omkring Parkinson, netop med udgangspunkt i min mors sygdom. Dét gav en stor tryghed for mig som pårørende at vide, at personalet og ledelsen gjorde alt hvad de kunne for at sørge for, at min mor kunne få den bedst mulige pleje og tilgang.

På Øster Hornum Ældrecenter – og helt sikkert også på de andre Ældrecentre i Rebild Kommune - er der ture ud af huset, til Aalborg Storcenter for at shoppe, til Stauderengen for at dufte sommerens komme eller en smuttur til Støvring. Der er Gudstjenester, Sankt hans, fastelavn og så meget mere. Her bliver de ældre holdt af, holdt i og holdt om. Personalet kærer sig for de mennesker der bor på stedet, og som pårørende varmer det ens hjerte og løfter noget af ens egen dårlige samvittighed væk – for det er en tung byrde at bære, når man skal ”sende” ens nærmeste på plejehjem.

En lukning af Øster Hornum Ældrecenter, eller et af de andre Ældrecentre i kommunen, vil få store konsekvenser for beboerne. Der er tale om mennesker som har behov for massiv pleje, samt hjælp og støtte til de flest aktiviteter forbundet med at leve – flere er ramt af demens og har derfor behov for meget tid til omstilling, og nogen af de ældre vil sikkert ikke kunne omstille sig. Der er tale om en gruppe af de svageste i vores samfund, som vi bør passe på og sikre, at deres sidste tid bliver så god og værdig som overhovedet mulig.

Ydermere vil en lukning betyde nedlæggelse af lokale arbejdspladser. En stor del af personalet på mange af vores Ældrecentre bor i nærheden af deres arbejdsplads, hvorfor de pludselig vil få længere på arbejde, måske skal de til at anskaffe sig bil, da den offentlige transport i de mindre byer er noget nær ikke eksisterende. En lukning vil desuden have en påvirkning på lokalsamfundet, da mange Ældrecentre er samlingssted for frivillige og betyder noget for de mindre samfund.

I november 2021 er der kommunalvalg, og jeg håber, at du vil huske på, at vi alle engang bliver gamle og får behov for pleje, og hvor vil du så gerne have mulighed for at bo når den tid kommer? Centralt i kommunen som måske er langt fra dit nærmiljø, din familie og dine venner?

Eller vil du blive i nærområdet også i livets sidste fase? Husk på dette når du sætter dit kryds. Med en stemme på Den Sociale Fællesliste får du garanti for forsat nærhed og udvikling, også i de mindre byer i Rebild Kommune.




Kommentarer til artiklen:
Man skal ikke bare nedlægge ældrecentre. Men der er en udvikling i gang, hvor flere ønsker friplejehjem og det er klart når der bygges flere sker der nedgang i pladser på de lokale plejehjem. Og personligt er jeg glad for udviklingen af fri plejehjem.
Svend Hørsman, 26-07-2021 13:33:48


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Debat: Medier, meninger og mudderkast
Debat: Medier, meninger og mudderkast
Debat
Debat: Europa er for dem, som kan og vil
Debat: Europa er for dem, som kan og vil
Debat
KristenDemokraterne: På tide med gratis offentlig kollektiv trafik?
KristenDemokraterne: På tide med gratis offentlig kollektiv trafik?
Debat
Læserbrev: Nye skoledistrikter i Støvring - lad os fokusere på børnenes tryghed
Læserbrev: Nye skoledistrikter i Støvring - lad os fokusere på børnenes tryghed
Debat
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Debat
Ambulanceredderne passer på samfundet, men passer samfundet på ambulanceredderne?
Ambulanceredderne passer på samfundet, men passer samfundet på ambulanceredderne?
Debat
Det kommunale budget i Rebild Kommune
Det kommunale budget i Rebild Kommune
Debat
Læserbrev: Beskæftigelsen er høj – men vi skal fortsat investere i fremtiden
Læserbrev: Beskæftigelsen er høj – men vi skal fortsat investere i fremtiden
Debat
Theresa Berg Andersen: Debatindlæg om børneområdet
Theresa Berg Andersen: Debatindlæg om børneområdet
Debat
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required