Rebild og omegn

Shell kommer til Terndrup

.Af Helle Schiønning Bilister i Terndrup om omegn kan se frem til snart at kunne tanke Shell brændstof. For med en ny aftale, skifter Statoil både skilte, standere og brændstof ud med Shells velkendte musling og kvalitetsbrændstof. Fra 13. november 2017 begynder ombygningen af tankstationen og derefter er det Shells muslingeskal, som møder bilisterne på […]

Shell kommer til Terndrup
Af Redaktion 6. november 2017

.
Af Helle Schiønning

Bilister i Terndrup om omegn kan se frem til snart at kunne tanke Shell brændstof. For med en ny aftale, skifter Statoil både skilte, standere og brændstof ud med Shells velkendte musling og kvalitetsbrændstof.

Fra 13. november 2017 begynder ombygningen af tankstationen og derefter er det Shells muslingeskal, som møder bilisterne på den lokale tankstation i Terndrup. Det er resultatet af en ny aftale, som stationsejer, Mogens Foldager, har indgået med DCC Energi, der driver Shell-stationerne i Danmark.

Jeg er rigtig tilfreds med den aftale, som jeg og 14 andre forhandlere har lavet med DCC Energi. Vi skifter nu til et brand og netværk, der vil os forhandlere og har nogle rammer for, at vi kan drive en god, lokal servicestation. Vores kunder skal nok vænne sig til lidt nye farver og skilte, men bag det nye ydre gemmer sig både de samme medarbejdere og en rigtig god nyhed. Nemlig, at vi i fremtiden kan tilbyde Shells kvalitetsbenzin her på stationen, siger Indehaver Mogens Foldager.

Lige som hovedparten af de øvrige stationer i Shell netværket tilbyder Terndrups nye Shell station palletten af Shells kvalitetsbrændstoffer. Også den nye Shell V-Power Benzin og dermed får bilisterne ifølge Mogens optimale muligheder for at passe godt på deres motorer.

Som ny Shell station tilbyder vi nogle af markedets bedste benzin- og dieselprodukter. Shell FuelSave brændstofferne er udviklet til at give en ubesværet motorgang og spare brændstof og Shell V-Power brændstoffet giver både mere motorkraft og en renere motor. Det ser vi frem til at fortælle kunderne alt om, når vi er færdige med den ombygning, som skiftet til Shell kræver og som lukker stationen nogle få dage midt i november, siger han.

Netværket af Shell-stationer i Danmark består af flere end 220 bemandede og ubemandede tankstationer. Bag netværket står energivirksomheden DCC Energi, som i 2016 overtog store dele af den tidligere forretning under Dansk Shell.

Mariagerfjord fører an i beskyttelsen af drikkevandet, mens Aalborg og Rebild risikerer sanktioner

Læs også: Mariagerfjord fører an i beskyttelsen af drikkevandet, mens Aalborg og Rebild risikerer sanktioner

Politi og kommune samarbejder: Ny aftale skal øge trygheden i et af Nordjyllands boligområder

Læs også: Politi og kommune samarbejder: Ny aftale skal øge trygheden i et af Nordjyllands boligområder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler