Seniorordninger får STEM-seniorer til at blive længere i job

Seniorordninger kan få ingeniører, it-specialister og andre højtuddannede inden for STEM-fagene til at blive på arbejdsmarkedet markant længere. Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA, blandt pensionerede medlemmer i alderen 57-77 år.

Ifølge undersøgelsen går IDA’s medlemmer i gennemsnit på pension som 65,8-årige. Men der er en tydelig forskel mellem dem, der har haft en seniorordning i de sidste år af arbejdslivet, og dem der ikke har.

1,6 års forskel på pensionstidspunktet

IDA har spurgt 1.659 medlemmer, som alle er gået på pension. Tallene viser, at medlemmer med en seniorordning i den sidste del af karrieren i gennemsnit trækker sig tilbage som 66,6-årige. Til sammenligning forlader medlemmer uden en seniorordning arbejdsmarkedet som 65-årige i gennemsnit. Det giver en forskel på 1,6 år.

IDA: Arbejdsgivere bør se på seniorordninger nu

Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA, mener, at resultaterne bør få arbejdsgivere til at handle – særligt fordi manglen på ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater ifølge hende vil stige i de kommende år.

Seniorordninger er arbejdslivsforlængende medicin uden negative bivirkninger. Det er en gevinst for medarbejderen, som får opfyldt sit ønske om at trappe ned i arbejdstid og få øget fleksibilitet i de sidste år på arbejdsmarkedet, og som tilmed udskyder sin pensionering. Og det er en gevinst for virksomheden, som får mulighed for at trække på de allermest erfarne medarbejderes viden og kompetencer i længere tid,” siger Malene Matthison-Hansen.

Mange ønsker en ordning – få har udsigt til den

Selv om seniorordninger ifølge IDA har en tydelig effekt, er de langt fra hverdag for alle. IDA henviser til en medlemsundersøgelse fra marts sidste år blandt flere end 4.000 erhvervsaktive medlemmer, hvor alle har nået en alder, hvor en seniorordning kan være relevant. Her svarer 12 pct. af privatansatte og 16 pct. af offentligt ansatte medlemmer over 55 år, at de har en seniorordning i dag eller udsigt til at få en senere. Samtidig vil flere end hver tredje gerne have en seniorordning nu eller på et senere tidspunkt.

Ifølge IDA skyldes det ofte, at ordningen ikke tilbydes – eller at medarbejderne ikke ved, om det overhovedet er en mulighed på deres arbejdsplads.

“Når folk først er gået på pension, er de tabt”

Malene Matthison-Hansen mener, at kløften mellem ønsket om seniorordninger og det faktiske udbud bør lukkes, og peger på, at det bliver stadig vigtigere i de kommende år.

”Det burde være kernen i en moderne seniorpolitik, at man som arbejdsgiver tilbyder seniorordninger til sine medarbejdere, og det er besynderligt, at der ikke er flere virksomheder, der har taget dette værktøj til sig. Vi ved, at det virker, og samtidig har seniorerne stor appetit på dem. Der er også noget snusfornuft og rettidig omhu i det. Vi ved, at seniorerne er den gruppe af erhvervsaktive, der vokser mest i de kommende år, så hvis man som arbejdsgiver er bekymret for, om man kan holde på sine kompetente medarbejdere, så er sådan set bare om at komme i gang,” siger hun.

Hun understreger, at det kan være svært at få seniorer tilbage, når de først har forladt arbejdsmarkedet:

”En ting er sikkert. Når folk først er gået på pension, så er de tabt for arbejdsmarkedet for altid. Det har vi ganske enkelt ikke råd til. De seniorer, som både kan og vil, udgør en vigtig ressource, som arbejdsgiverne bør tage bedre hånd om,” siger Malene Matthison-Hansen.

IDA har lavet standardkontrakt

IDA oplyser, at foreningen har formuleret en standardkontrakt til en seniorordning.