Rebild og omegn
Se den største samling af elbiler i Nordjylland nogensinde på en gang
.Af Helle Schiønning I forbindelse med Klima Rebild 2019, er det lykkedes at samle hele 15 elbilsejere og seks forhandler på Bytorvet. De private viser deres godt brugte og benyttede elbiler frem for alle, der gerne vil vide mere om de reelle ulemper og fordele ved at eje en elbil. Forhandlerne kommer med de nyeste […]
.
Af Helle Schiønning
I forbindelse med Klima Rebild 2019, er det lykkedes at samle hele 15 elbilsejere og seks forhandler på Bytorvet.
De private viser deres godt brugte og benyttede elbiler frem for alle, der gerne vil vide mere om de reelle ulemper og fordele ved at eje en elbil. Forhandlerne kommer med de nyeste modeller indenfor el- og hybridbiler. Der er med andre ord, rig mulighed for at blive klogere på teknik, miljø, økonomi og komfort omkring det at eje en elbil.
Arrangør Torsten Topbjerg udtaler i den sammenhæng Jeg mener ikke at du som privatperson før har haft så god en mulighed for at sammenligne de elbiler der findes på markedet i dag. I hvert fald ikke i Nordjylland. Udover diverse modeller fra Tesla, vil du også kunne møde ejer af elbiler fra Renault, Nissan, KIA, Hyundai og BMW. Og så selvfølgeligt se og opleve deres biler
Elbilsdagen er helt gratis for alle. Dagen er også lavet i samarbejde med den lokale Handelsstandsforening som i anledning af udstillingen holder sine butikker længere åbent end normalt.
Det er dejligt at se hvordan de lokale kræfter bakker op omkring et initiativ som dette her. Og så må jeg også bare sige, at jeg glæder mig personligt til at se den helt nye Tesla 3 bil som netop er kommet på markedet i Danmark. siger Torsten Topbjerg og fortsætter
Om du selv er klimafrelst eller tænker at elbiler sviner mere end en dieselbil, så er det bare at dukke op for at snakke ulemper og fordele. Du har i hvert fald sjældent haft mulighed for at møde så mange der selv kører forskellige elbiler som her i Støvring på en gang. Det er en unik mulighed.