Rebild og omegn
Sammenstød spærrede E45 ved Støvring
.Af Helle Schiønning Politi og redningsmandskab måtte torsdag aften en tur til E45 ved Støvring. Her var to biler kørt sammen i nordgående retning og spærrede dermed begge spor, fortæller TV2 Nord. Uheldet er sket klokken 19.49 mellem afkørsel 31 og 30, Støvring S og Støvring N. – Der var to personer involveret i uheldet, […]
.
Af Helle Schiønning
Politi og redningsmandskab måtte torsdag aften en tur til E45 ved Støvring.
Her var to biler kørt sammen i nordgående retning og spærrede dermed begge spor, fortæller TV2 Nord.
Uheldet er sket klokken 19.49 mellem afkørsel 31 og 30, Støvring S og Støvring N.
– Der var to personer involveret i uheldet, en kvinde, som kom kørende med 110 kilometer i timen, og en mand, som forsøgte at overhale hende med 130 kilometer i timen. Men han forregnede sig desværre og fik trukket for tidligt ind, forklarer vagtchefen.
Derfor ramte manden forenden på kvindens bil, og det resulterede i, at han røg af vejen og kørte ud over en skrænt på cirka otte meter. Kvindens bil rullede rundt på taget.
– Men mirakuløst nok var ingen af de to kommet alvorligt til skade, siger Henrik Beck.