Alarm 112
Sammenstød i T-kryds ved St. Binderup
To personbiler stødte i weekenden sammen i et T-kryds mellem Viborgvej og Svoldrupvej ved St. Binderup.
Der blev ved uheldet sendt en ambulance til stedet grundet nakkesmerter, men det skulle heldigvis ikke være af alvorlig karakter. Det fortæller politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Sagscenteret i Hobro og uddyber:
– Færdselsuheldet sker i T-krydset mellem Viborgvej og Svoldrupvej. En personbil ført af en 74-årig mand fra Brønderslev kommer kørende ad Svoldrupvej frem til T-krydset, hvor han vil køre til venstre mod Aalborg.
– Samtidig kommer der en anden personbil kørende ført af en 48-årig mand fra Gistrup. Han kører ad Viborgvej og rammer ind i venstre side af part 1, da denne kører frem i krydset.
Én af de implicerede klagede efterfølgende over nakkesmerter, hvilket kaldte en ambulance til stedet, men begge slap heldigvis uden større skrammer.