Nyheder

Samme uddannelsesniveau – vidt forskellig løn: Forskellen kan være 40 procent

Ny forskning viser markante lønforskelle mellem personer med samme uddannelsesniveau. Det er ikke kun længden på uddannelsen, men også studieretningen, der kan spille en stor rolle for den senere indkomst.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 3. oktober 2026

Hvad du vælger at studere, kan få næsten lige så stor betydning for din fremtidige løn som længden på din uddannelse.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra University College London, som er støttet af ROCKWOOL Fonden. Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem studieretning, færdigheder og løn blandt 7.300 voksne danskere. Blandt dem var 880 nyuddannede på arbejdsmarkedet.

Resultaterne viser, at personer med samme uddannelsesniveau kan have op til 40 procents forskel i indkomst, når de er færdiguddannede.

Store forskelle mellem uddannelser

Personer med en uddannelsesbaggrund inden for samfundsvidenskab, business og jura havde de højeste indkomster i undersøgelsen.

Personer, der havde læst naturvidenskab, matematik og IT, havde i gennemsnit omkring 14 procent lavere indkomst. For færdiguddannede inden for humaniora, herunder sprog og kunst, var indkomsten op til 40 procent lavere.

Størrelsen på lønforskellene kan dermed svare til forskellen mellem en person med en kort uddannelse og en person med en videregående uddannelse.

”Det bemærkelsesværdige er, at lønforskellene stadig er tydelige, selv når vi tager højde for forskelle i folks læse- og regnefærdigheder. Det handler altså ikke kun om, at nogle mennesker har bedre færdigheder end andre – det handler om, at det, man uddanner sig inden for, har betydning for, hvilken type arbejde man ender i, og hvor godt det er lønnet,” fortæller Imran Tahir, ph.d.-studerende ved University College London og en af forskerne bag rapporten.

Også forskel på færdigheder

Forskerne har også set nærmere på deltagernes grundlæggende læse- og regnefærdigheder. Her blev resultater fra PIAAC-tests, hvor færdighederne måles på en skala fra 0 til 500, anvendt.

Personer med en baggrund inden for ingeniørfag scorede omkring 7,5 point lavere i regnefærdigheder og 17,5 point lavere i læsefærdigheder sammenlignet med personer, der havde læst samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi eller jura.

For personer med en læreruddannelse var forskellen omkring 18,5 point i regnefærdigheder og 16 point i læsefærdigheder.

Blandt personer med en uddannelse inden for landbrugs- og veterinærfag var forskellen omkring 15 point i regnefærdigheder og 35 point i læsefærdigheder.

Personer med humanistiske uddannelser skilte sig derimod ikke nævneværdigt ud på dette område. Deres læse- og regnefærdigheder lå omtrent på samme niveau som hos personer med en baggrund inden for samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi og jura.

Studieretningen forklarer en betydelig del

Forskningsprojektet peger samtidig på, at studieretningen kan forklare en betydelig del af forskellene i færdigheder.

Af de forskelle, som forskernes model kan forklare, kan omkring 30 procent tilskrives studieretningen. Uddannelsesniveauet står for 35-40 procent, mens omkring 35-40 procent kan forklares med personernes baggrund.

Undersøgelsen peger dermed på, at det ikke alene er antallet af år på skolebænken, der hænger sammen med senere løn og grundlæggende færdigheder. Hvilken retning uddannelsen tager, spiller også en væsentlig rolle.