Nyheder

Så du det mystiske fænomen på nattehimlen hertil aften

Lysende spiral på himlen vakte undren – men forklaringen er jordnær

Så du det mystiske fænomen på nattehimlen hertil aften
Af Dinny Eriksen 24. marts 2025

Beboere over hele landet kiggede undrende mod himlen hertil aften, da et mærkværdigt lysfænomen pludselig dukkede op på nattehimlen. Flere beskrev synet som en spiral af lys, der langsomt bevægede sig hen over himlen – et syn, der både forbløffede og forvirrede.

Men selvom fænomenet kunne ligne noget fra en science fiction-film, er forklaringen ganske jordnær.

Ifølge eksperter skyldes lysfænomenet opsendelsen af en SpaceX-raket, der fandt sted søndag klokken 18:48 dansk tid. Det var særligt rakettens øverste motortrin, der stod bag den lysende spiral. Under sin kontrollerede nedstigning blev motoren tændt og bremsede op for at sikre, at eventuelle rester faldt ned i et præcist udpeget område.

Det er det såkaldte totrinssystem, hvor den øverste del af raketten antændes igen under nedfarten. Det skaber en synlig spiralform på himlen.

Det ikke er første gang, fænomenet er blevet observeret. Med det stigende antal opsendelser fra blandt andet SpaceX, kan vi forvente at se flere lignende lysfænomener i fremtiden.

Opsendelsen foregik som planlagt, og ingen dele af raketten udgør nogen fare for befolkningen, oplyser rumfartsorganisationen.

Så næste gang en mystisk spiral lyser op på nattehimlen, er der altså stor sandsynlighed for, at det ikke er noget overnaturligt – men derimod et resultat af moderne rumteknologi.

Tilbagekaldelse af økologiske sundhedsshots solgt i Rema 1000 i hele landet

Læs også: Tilbagekaldelse af økologiske sundhedsshots solgt i Rema 1000 i hele landet

Et liv til søs: Oplev Peter Schinkel Stamps beretninger fra Kongeskibet Dannebrog i Hobro

Læs også: Et liv til søs: Oplev Peter Schinkel Stamps beretninger fra Kongeskibet Dannebrog i Hobro

Tilmeld dig vores nyhedsbrev