Del på Facebook   Print siden

Så du dem? Dyrevenner lægger falske tilbudsaviser i 200 Coop-butikker

Forside
Mandag 20. november 2023 kl. 09:00

Så du dem? Dyrevenner lægger falske tilbudsaviser i 200 Coop-butikker
Anima


Henover weekenden har frivillige for dyreværnsorganisationen Anima placeret falske tilbudsaviser i omkring 200 Coop-butikker landet over. Aviserne gør på satirisk vis kunderne opmærksomme på Animas påstand om, at Coop nægter at forpligte sig på en udfasning af de udskældte turbokyllinger. Aktionen er startskuddet til en større kampagne med overskriften “Coop - værst til dyrevelfærd”.

Over hele landet blev Coop-kunder i løbet af weekenden mødt af opsigtsvækkende alternative tilbudsaviser med tilbud på turbokyllinger. “Turbokyllinger - fordi vi sælger hvad som helst”, står der på forsiden, og selvom logoet på avisen er blevet til “Scoop” er den en tydelig stikpille til Coop fra Anima:

“Coop har i årevis brandet sig på “ansvarlighed” og de bryster sig af, at deres hjerte banker for dyrevelfærd. Men vi oplever et Coop, som udviser en utrolig ligegyldighed over for turbokyllingernes lidelser. Det virker nærmest som om Coop går efter at være værst til dyrevelfærd” udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima.

Med tilbud på blandt andet “TurboBryster groet på kun 35 dage” og “TurboLår fra kyllinger, der højst sandsynligt ikke har kunne gå normalt” informerer tilbudsavisen kunderne om de alvorlige velfærdsproblemer i produktionen. I en hilsen til kunderne på side to fortæller “Carsten Lee Glad, adm. direktør, Scoop”, at han er stolt over fortsat at sælge turbokyllinger.

De kommende uger vil Anima uddele tilbudsavisen foran Coops butikker og på sociale medier annoncerer Anima massivt med en tilsvarende satirisk reklamevideo. Både tilbudsavisen og videoen kan ses her.

Tørrer ansvaret af på kunderne
Sidste gang Anima offentligt kritiserede Coop for at lade stå til på kyllingefronten, lød det fra Coop, at “hos os er det i højere grad kunderne, der bestemmer, hvilke kyllinger vi sælger - og ikke Anima.” Hos Anima undrer man sig over den position:

“Coop mener åbenbart, at lige præcis deres kunder går mindre op i dyrevelfærd end konkurrenternes kunder og i øvrigt danskerne som de er flest. Det kan man jo undre sig over. Jeg synes, det er pinligt for Coop, at de forsøger at tørre ansvaret af på kunderne i stedet for selv som virksomhed at indtage en holdning til, hvad bundniveauet for kyllingevelfærd skal være”, lyder det fra Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.


© Copyright 2023 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Forside
Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Forside
30 procent af dit indkøb er statsafgifter
30 procent af dit indkøb er statsafgifter
Forside
Årets mandel-eller julegave til nostalgikere i Østhimmerland
Årets mandel-eller julegave til nostalgikere i Østhimmerland
Forside
Ekspert guider: 5 råd til at undgå en stresset juletid
Ekspert guider: 5 råd til at undgå en stresset juletid
Forside
Norlys Vækstpulje Nord har delt over en halv million kroner ud til projekter i kommunen - se hvilke
Norlys Vækstpulje Nord har delt over en halv million kroner ud til projekter i kommunen - se hvilke
Forside
Find dine unikke julegaver under hammeren
Find dine unikke julegaver under hammeren
Forside
Unges mobilbrug bag rattet er et stigende problem
Unges mobilbrug bag rattet er et stigende problem
Forside
Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes gemmer dukker op på auktion i Randers
Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes gemmer dukker op på auktion i Randers
Forside
Skidt for sikkerheden: Mange glemmer tågelygten
Skidt for sikkerheden: Mange glemmer tågelygten
Forside
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required