Rebild og omegn
Røvere, jordfaldshuller og vandrehistorier
.Af Helle Schiønning Indledningsvis bad Henrik Bugge Mortensen deltagerne om at samle en sten op og lægge den i lommen, der ville blive brug for den senere! Selvom mørket nåede at falde på og det regnede af og til, viste en meget engageret Henrik Bugge de mange deltagere rundt og delte ud af sin viden […]
.
Af Helle Schiønning
Indledningsvis bad Henrik Bugge Mortensen deltagerne om at samle en sten op og lægge den i lommen, der ville blive brug for den senere!
Selvom mørket nåede at falde på og det regnede af og til, viste en meget engageret Henrik Bugge de mange deltagere rundt og delte ud af sin viden om skoven
Ved første stop ved Hvass sø kunne en af deltagerne, nemlig statsskovrider Jens Hvass søn, Tyge Hvass også supplere med egne oplevelser.
Henrik Bugge Mortensen beskrev meget malende, hvordan et bryllupsselskab engang skulle være forsvundet i ned i et af skovens mange jordfaldhuller, Hestegraven, da de var på vej hjem.
Jordfaldshullerne er blevet skabt fordi kalken ligger højt i jordlaget og når humusen er dannet opløser den kalken og jorden styrter sammen. Efter sigende skulle de berømte Røvere fra Rold også have benyttet jordfaldshullerne til skjul, deraf stednavnet Røverstuen.
I 1864 da preusserne ville indsamle alle heste på egnen, drev de snarrådige bønder, deres heste ud i et af hullerne og gemte dem, så de ikke blev taget.
Henrik Bugge Mortensen fortalte om jernbanens tilblivelse og om de to byer, Arden og Skørping, der blev bygget i forbindelse med jernbanen, om problemerne med at finde et egnet sted i Hobro til stationen og om problemerne med at føre jernbanen over Lindenborg å.
Der er også meget uhygge forbundet med skoven, da der både er begået mord og selvmord der. For at være sikker på at alle deltagere kom sikkert ud af skoven, bad Henrik Bugge alle om at kaste deres sten over højre skulder ved Kremses Bøg.
Mørket faldt på, men Henrik Bugge Mortensen kender skoven som sin egen bukselomme og alle kom sikkert med ud til parkeringspladsen, slutter en begejstret Helle Luxhøj.