Del på Facebook   Print siden

Regionsrådet vil styrke det nære kulturliv

Rebild og omegn
Søndag 9. januar 2022 kl. 13:00

Regionsrådet vil styrke det nære kulturliv
Trykkeworkshop ved Trine Kjærhauge og Mie Pilborg Johansen. Foto: Trine Kjærhauge.


Af Lone K. Hansen

Regionsrådet vil styrke det nære kulturliv

Region Nordjylland åbner for ansøgninger til en ny kulturpulje på 1 mio. kr. Med puljen ønsker Regionsrådet at udvikle lokale fællesskaber omkring kunst og kultur i de nordjyske landdistrikter og mindre bysamfund.

Kultur og fællesskab i lokalsamfundet
Regionsrådet har afsat ekstra 1 mio. kr. i 2022 til en ny kulturpulje ved navn Kultur i Nærheden. Puljen har til formål at styrke kulturlivet i de nordjyske landdistrikter og mindre bysamfund.

Lokale foreninger og mindre organisationer kan søge op til 25.000 kr. til aktiviteter, der involverer både lokalbefolkningen og en eller flere nordjyske kunstnere inden for alle genrer lige fra scenekunst og musik til billedkunst og litteratur. Det kan f.eks. være en kreativ workshop, et skriveværksted, et fælles kunstværk eller engagerende musikalske oplevelser.

Håbet blandt politikerne i Regionsrådet er, at puljen vil styrke sammenhængskraften og de lokale fællesskaber i kulturhuse, forsamlingshuse, byrum og lignende, der har haft det svært under Covid-19-pandemien. Samtidig betyder puljen, at flere borgere får adgang til kulturtilbud og mulighed for at engagere sig i lokalsamfundet.

Kunsten er for alle
Et af de projekter, der tidligere har fået støtte af Region Nordjylland, er "Værker i Fælles Forandringer", der er udviklet af kunstnerne Trine Kjærhauge og Mie Pilborg Johansen i samarbejde med Museum for Papirkunst og Jammerbugt Kommunes Biblioteker.

Borgerne i Jammerbugt Kommune kan på fire lokale biblioteker være med til at skabe kunstværker. De kan også deltage i workshops med fokus på trykteknikker og metoden dekonstruktion / konstruktion på Museum for Papirkunst. Som afslutning på projektet er der planlagt en kunst-happening på Museum for Papirkunst og en udstilling af alle værkerne på Aabybro Bibliotek.

- Vi er rigtigt glade for opbakningen til projektet fra Region Nordjylland. Kunsten kan danne fællesskaber. Og vi tror på, at den ikke kun er til for kunstneren eller kultureliten men for alle. Vi ønsker derfor at inddrage både børn, unge og voksne i en fælles skabelsesproces, der styrker det lokale kulturliv og fællesskabet, siger Trine Kjærhauge.

Projektet gennemføres i løbet af foråret 2022.

Yderligere informationer:
Ny kulturpulje, Kultur i Nærheden
Aktører i det nordjyske kulturliv kan søge op til 25.000 kr. fra Regionsrådets nye kulturpulje, Kultur i Nærheden, som har en økonomisk ramme på 1 mio. kr. i 2022.

Den første ansøgningsfrist er den 1. februar 2022.

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Rebild og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Rebild og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Rebild og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Rebild og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Rebild og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Rebild og omegn
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Rebild og omegn
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Rebild og omegn
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Rebild og omegn
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Rebild og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required