Del på Facebook   Print siden

Region Nordjylland er klar med fremskudt skadestue til Aalborg Karneval

Forside
Torsdag 26. maj 2022 kl. 15:00

Region Nordjylland er klar med fremskudt skadestue til Aalborg Karneval
Region Nordjylland er klar med fremskudt skadestue til Aalborg Karneval. Foto: Region Nordjylland.


Af Lone K. Hansen

Region Nordjylland er klar med fremskudt skadestue til Aalborg Karneval

Når den store parade til Aalborg Karneval lørdag går i gang, så er Region Nordjylland klar til at hjælpe de mange festende gæster med ekstra bemanding og en fremskudt skadestue ved Ansgars kirken.

Står klar med hjælp til karnevalsgæsterne
Region Nordjylland opretter en fremskudt skadestue, og øger hospitalsbemandingen på lørdag, når titusindvis af feststemte mennesker fester sig igennem gaderne til Aalborg Karneval.

- Vi er klar til at hjælpe de mange glade gæster efter to år uden karneval. Som sædvanligt har vi lavet en fremskudt skadestue til dette års karneval, og vi har ekstra personale og ambulancer, såfremt uheldet skulle være ude, siger Martin Rostgaard-Knudsen, lægefaglig direktør i Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.

Den fremskudte skadestue placeres ved Ansgars kirken, Vesterbro 1A, lige op ad Kildeparken. Skadestuen vil være bemandet af personale fra klokken 9.30, og indtil det stilner af ud på aftenen.

Alsidige skader til karneval
Martin Rostgaard-Knudsen ved af erfaring fra tidligere år, at det er mange forskellige skader, karnevalsgæsterne pådrager sig.

- Skaderne til karneval er alsidige, men af erfaring ved vi, at det handler mest om afrusning, åbne sår på grund af glasskår eller fald fra højder. På den fremskudte skadestue vil vi tage imod karnevalsgæsterne og behandle, observere og i sidste ende sende dem videre til skadestuen på Aalborg Universitetshospital, hvis det er nødvendigt, siger Martin Rostgaard-Knudsen.

Skadestuen ved Ansgars kirken vil være bemandet af personale fra Aalborg Universitetshospital og Nordjyllands Beredskab. Der er indkaldt ekstra bemanding på flere af Aalborg Universitetshospitals afdelinger, så eventuelle uheldige, festende karnevalsgæster kan få specialiseret hjælp, hvis det er nødvendigt.

Derudover vil der også være en akutlæge og en paramediciner til stede på gåben, som hurtigt vil kunne indfinde sig i menneskemængden nær Kildeparken.

© Copyright 2022 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Aalborg Lufthavn ser frem til en fortsat travl sommer
Aalborg Lufthavn ser frem til en fortsat travl sommer
Forside
Triatlandløbet 2022: Det sociale, det aktive og naturen går op i en højere enhed
Triatlandløbet 2022: Det sociale, det aktive og naturen går op i en højere enhed
Forside
I dag Amerikansk folkefest i Rold Skov Golfklub
I dag Amerikansk folkefest i Rold Skov Golfklub
Forside
Kender du Børneskoven i Bælum Sønderskov
Kender du Børneskoven i Bælum Sønderskov
Forside
Kender du Store Blåkilde
Kender du Store Blåkilde
Forside
Varmeplan er på vej
Varmeplan er på vej
Forside
Amerikansk folkefest i Rold Skov Golfklub
Amerikansk folkefest i Rold Skov Golfklub
Forside
Sommerkoncerter i Rebild Provsti
Sommerkoncerter i Rebild Provsti
Forside
I år kan Rebild Kommunes borgere komme til Rebildfest til halv pris
I år kan Rebild Kommunes borgere komme til Rebildfest til halv pris
Forside
Regionshospital Nordjylland vil være landets helende hospital
Regionshospital Nordjylland vil være landets helende hospital
Forside


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required