Rebild og omegn

Rebildidag.dk droppede ind hos Business Park Nord i Støvring

Rebildidag.dk droppede ind hos Business Park Nord i Støvring

Redaktion
Af Redaktion 31. august 2021

Af Klaus Hansen

Rebildidag.dk har i dag brugt det meste af dagen hos Business Park Nord i Støvring. Mange gange er jeg kørt forbi virksomhedsfællesskabet og nysgerrigt kigget fra min bil fra Hobrovej på facaden med de mange skilte med virksomhedsnavne.

I dag droppede jeg ind og benyttede én af husets GRATIS Drop In skrivebordspladser, der er stillet gratis til rådighed, hvis man mangler et skrivebord nogle timer i løbet af dagen.

Jeg tjekkede ind ved 8 tiden og kunne hurtigt fornemme, at der er tale om et livligt hus med mange daglige brugere. Direktør for Business Park Nord i Støvring, Brith Lund Jørgensen kunne hurtigt fortælle, at der er tilknyttet 87 virksomheder og ca. 300 medarbejdere til Business Park Nord i Støvring.

Har du mødt Brith Lund Jørgensen, kan du helt sikkert nikke genkendende til, at hun er en ihærdig dame med smil på læben og en smittende positivitet. Hurtigt fiskede hun sin telefon op af lommen og bød mig velkommen med en lille film til de sociale medier og på sin daglige nyhedsmails til husets mange virksomheder og medarbejdere blev Rebildidag.dks tilstedeværelse i huset også nævnt – imponerende gæstfrihed og tak for det.

Som dagen skred frem droppede flere personer ind på skrivebords-pladserne, som jeg fik en god snak med – og flere af husets virksomheder kom forbi og hilste på.

Det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg er droppet ind hos Business Park Nord i Støvring.
Og måske dukker der i kommende tid nogle artikler op på Rebildidag.dk om nogle af husets virksomheder eller om dem, som i dag også benyttede sig af husets GRATIS Drop In skrivebordspladser.

Har du et tip til en god historie, det kan være stort som småt – kan du altid benytte vores TIP AVISEN – klik her

Rebild og omegn

Se flere artikler